Annonce
Udland

Tysk bankchef trækker i land og kan kickstarte EU-kabale

Susann Prautsch/Ritzau Scanpix
Jens Weidmann har kort før beslutning om EU-topjob ændret holdning til et ECB-program, som han stemte imod.

Jens Weidmann, Chefen for Tysklands centralbank, kom onsdag med en opsigtsvækkende melding om det omstridte opkøbsprogram OMT i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Den tolkes som hans forsøg på at blive chef for ECB. Sker det, vil EU's stats- og regeringschefer allerede være et stort skridt videre, når de torsdag skal lægge et puslespil om topposter i EU, hvor også Margrethe Vestager er i spil.

Weidmann, som har været hårdnakket modstander og stemt imod OMT, accepterer nu programmet.

Det kan ifølge seniorforsker Jacob Kirkegaard ved Peterson Institute i Washington kun læses på én måde.

- Når Weidmann siger, at han pludselig går ind for OMT-programmet, er det helt klart et signal om, at han er kandidat til at efterfølge Mario Draghi (ECB's chef), siger Kirkegaard.

Den danske seniorforsker hæfter sig samtidig ved, at Draghi, hvis mandat udløber 31. oktober, samtidig kom med en besked om, at ECB vil komme med yderligere pengepolitisk stimulans.

- Det er et klart signal om, at han vil forsøge at binde efterfølgeren til en meget ekspansiv politik. Det signal har han kun behov for at sende, hvis hans efterfølger vil være en lidt mere høgeagtig kandidat, siger Kirkegaard.

Den 51-årige tysker anses netop som høgen i EBC's styrelsesråd, hvor cheferne for medlemslandenes centralbanker sidder.

Hvis Weidmann skulle få denne post, får det vigtige følger for besættelsen af de øvrige topposter.

Det vil blandt andet medføre, at landsmanden Manfred Weber, som er kandidat til posten som kommissionsformand, må anses for at være definitivt ude. Hans chance anses i forvejen at hænge i en tynd tråd.

Stats- og regeringscheferne skal, når kabalen lægges, også tage højde for kønsbalance, geografi og politisk tilknytning. Det skulle de også i 2014. Men dengang blev kun én kvinde udpeget. Italieneren Federica Mogherini.

For at redde euroen i forbindelse med den græske gældskrise, opfandt ECB det kontroversielle program OMT, Outright Monetary Transactions.

Det tillader centralbanken at opkøbe statsobligationer direkte for et ubegrænset beløb for at redde økonomisk nødstedte nationer.

I Tyskland har programmet skabt vrede. Mange tyskere mener, at programmet er i strid med landets forfatning, da det giver ECB magt til at bruge skatteborgernes penge. Men EU-Domstolen har erklæret programmet lovligt.

Weidmann konstaterede onsdag, at OMT ifølge domstolen "er lovligt", og at det er "den aktuelle politik".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce