Annonce
Udland

Tysk kaptajn: EU bør acceptere alle reddede migranter

Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
En kaptajn, der blev anholdt for at presse migrantskib gennem italiensk blokade, opfordrer til nye regler.

Den tyske kaptajn Carola Rackete fra migrantskibet "Sea-Watch 3" har torsdag opfordret til nye tiltag fra EU-Kommissionen for at undgå den type situation, som hun selv er blevet hovedperson i.

Rackete blev anholdt den 29. juni for at presse sit skib gennem de italienske myndigheders blokade i havnen i Lampedusa.

Med sig om bord havde hun 41 personer, som var blevet reddet af skibet. De havde befundet sig på "Sea-Watch 3" i over to uger.

- Jeg er glad for at have fået mulighed for at forklare alle detaljer om redningsaktionen, siger Carola Rackete til fremmødte journalister på Sicilien efter at have modtaget spørgsmål fra italienske anklagere.

- Jeg håber oprigtigt, at EU-Kommission nu - efter det nylige parlamentsvalg - vil gøre sit allerbedste for at forhindre lignende situationer, lyder det.

Efter at have ventet forgæves på at få tilladelse til at sejle til Italien eller et andet EU-land, besluttede Carola Rackete sidst i juni, at hun af hensyn til de ombordværendes sikkerhed blev nødt til at bringe dem i land på Lampedusa.

Her blev hun forhindret i at passere af italienske flådefartøjer.

I de tidlige morgentimer lørdag den 29. juni sejlede Carola Rackete igennem blokaden og påsejlede en italiensk politibåd, inden hun lagde til kajs.

Rackenes italienske advokat, Salvatore Tesoriero, sagde efterfølgende, at hun "ikke havde til hensigt at skade nogen".

- Jeg håber, at alle europæiske lande vil samarbejde i fremtiden og acceptere alle personer, som er blevet reddet af skibe, siger den tyske kaptajn torsdag.

31-årige Carola Rackete blev løsladt, tre dage efter at hun blev anholdt. Det står hende nu frit for at forlade Italien.

Italien tog i lang tid mod mange redningsskibe. Det ændrede sig dog i 2018, da en ny koalitionsregering overtog magten.

Her har den magtfulde indenrigsminister, Matteo Salvini, stået i spidsen for en hård linje over for migranter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce