Annonce
Erhverv

Tysk konkurrencesag trækker DLG-overskud ned

DLG's koncernchef Kristian Hundebøll fremlagde onsdag 2019-regnskabet ved et møde for andelsvirksomhedens repræsentantskab. Det blev afholdt i landbrugets højbord, Axelborg, i København. Pr-foto
En mangeårig konkurrencesag har tvunget grovvaregiganten DLG til at betale et trecifret millionbeløb til den tyske stat. Sagen pletter et ellers stærkt regnskab

I 2018 var det høsten, der slog fejl. I 2019 var det en konkurrencebøde på over 200 millioner kroner, der skar en stor luns af grovvarekoncernen DLG’s overskud.

Den landmandsejede andelsvirksomhed øgede ellers sin forretning med over en milliard kroner sidste år, egenkapitalen er bomstærk på over seks milliarder kroner, og gælden er nedbragt markant.

Med fremgangen rundede omsætningen for første gang i fire år de 50 milliarder kroner. Hovedparten, 32 milliarder kroner, hentes i Tyskland, og DLG er den danske virksomhed, der har den største omsætning i nabolandet mod syd.

Men det var et datterselskab i Tyskland, der stjal opmærksomheden, da DLG’s ejere onsdag blev præsenteret for 2019-regnskabet på et repræsentantskabsmøde på Axelborg i København.

BSL, der er et tysk planteavlsselskab, blev opkøbt i 2008, men der viste sig at være skeletter i skabene. Fra 1998 og helt frem til 2008 koordinerede BSL priser og stak dermed en kæp i hjulet på konkurrencen på det tyske marked. Sagen har nu kostet BSL en bøde, der belaster DLG’s regnskab med 218 millioner kroner før skat.

- Det er en sag, vi har arvet, og vi er trætte af, at den rammer os. Efterforskningen har stået på i fem år, og vi har samarbejdet med myndighederne for at få den opklaret. Nu er vi glade for, at den er afsluttet, siger DLG’s koncernchef Kristian Hundebøll.

Annonce

Kort om DLG

  1. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, er resultatet af en række fusioner mellem store foderstofforretninger over hele landet. Koncernen, hvis historie går mere end 120 år tilbage, er i dag blandt Europas største landbrugsselskaber og er aktiv i 18 lande.
  2. Koncernen er andelsejet af danske landmænd. Omsætningen var i 2019 på 50 milliarder kroner, og koncernen tjente 351 millioner kroner efter skat. Hovedparten af omsætningen og overskuddet kommer fra de tyske datterselskaber.
  3. I 2017 præsenterede koncernchef Kristian Hundebøll strategien "DLG Leading the Way 2021", der skal forøge indtjeningen med 50 procent frem til 2021. En række aktiviteter uden for kerneforretningen er undervejs solgt fra.

jb

Ingen ransagninger

Han tilføjer, at hverken DLG eller datterselskaberne i Tyskland har været udsat for ransagninger, fordi man har samarbejdet med de tyske konkurrencemyndigheder om at opklare sagen. Som det er sædvane i konkurrencesager belønnes de virksomheder, der medvirker til at kaste lys over sagen, med en rabat på bødens størrelse. Det er også kommet BSL til gode, oplyser Kristian Hundebøll.

Alligevel trækker konkurrencesagen DLG endnu mere ned, end den tørkeramte høst gjorde året før. DLG’s ledelse oplyste for et år siden til avisen Danmark, at man forventede et 2019-overskud, der ville være ”en spids bedre” end rekordåret 2017, hvor DLG tjente 745 millioner kroner før skat. Realiteten blev, at overskuddet i 2019 faldt fra 560 millioner kroner til 532 millioner kroner før skat.

Koncernen er ikke desto mindre robust, og ejerne får udbetalt 108 millioner kroner i overskudsdeling. Det svarer til en forrentning af deres andelskapital på ni procent. Robustheden understreges af, at DLG i juni sidste år var i stand til at udstede korte tyske obligationer til en værdi af 1,9 milliarder kroner, hvilket var den til dato største udstedelse i Norden.

I år ventes omsætningen at vokse med to milliarder kroner, mens resultatet efter skat skal ramme 419 millioner kroner mod 351 millioner kroner i 2019. Dermed er man godt på vej mod at opfylde en ambition om, at DLG i 2021 skal tjene en halv milliard kroner på bundlinjen.

Til juni flytter DLG fra Axelborg i det indre København til et helt nyt hovedsæde, der er under opførelse uden for Fredericia. Virksomheden sætter også gang i en stor investering i det, der skal blive Europas mest moderne vitaminfabrik i Brædstrup. Den skal stå færdig i 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce