Annonce
Udland

Tysk minister vil sende europæiske soldater til Syrien

Peter Kneffel/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister henvender sig til vestlige allierede. CDU-politiker vil sende op mod 40.000 soldater fra EU.

Den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, opfordrer til, at der sendes en europæisk styrke til det nordlige Syrien. Den skal garantere en sikkerhedszone ved grænsen til Tyrkiet.

Hun har mandag aften afstemt det med forbundskansler Angela Merkel og taget kontakt til vestlige allierede lande om det samme. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Kramp-Karrenbauer siger, at hun vil søge støtte, når hun torsdag og fredag deltager i Natos forsvarsministermøde i Bruxelles.

CDU's sikkerhedspolitiske ekspert og forsvarsministerens partifælle Roderich Kiesewetter vil have samlet en styrke på mellem 30.000 og 40.000 soldater fra EU-landene. Den skal kontrollere sikkerhedszonen. Det siger han til tysk radio.

Kiesewetter er selv tidligere topofficer i den tyske forbundshær.

Tyrkiet iværksatte for to uger siden en offensiv i det nordlige Syrien. Målet var at nedkæmpe kurdiske militser langs grænsen. Tyrkiet vil etablere et op mod 40 kilometer bredt bælte på Syriens nordøstlige grænse.

Tyrkiet omtaler de kurdiske bevægelser i Syrien som "terrorister".

Kurderne har under kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat været USA's og de vestlige landes allierede.

Men den alliance brød sammen, da USA's præsident, Donald Trump, tidligere på måneden lovede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at trække de sidste af USA's soldater i det nordøstlige Syrien ud.

Kramp-Karrenbauer siger til dpa, at en eventuel deltagelse af tyske soldater i en sådan operation først skal godkendes af Forbundsdagen i Berlin.

En løsning ville være "at etablere en international kontrolleret sikkerhedszone, hvor Tyrkiet og Rusland inddrages", siger hun. Men på en måde, så det gøres klart over for Tyrkiet, at man ikke i strid med folkeretten kan holde områder i Syrien besat.

Tyskland er i forvejen aktiv i kampen mod Islamisk Stat. Det er i form af træning og overvågning af luftrummet over Syrien og Irak.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce