Annonce
Udland

Tyske Audi vil skille sig af med tusinder af ansatte

Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Den tyske bilfabrik, der de senere år har været presset af dieselskandalen, vil styrke produktion af elbiler.

Den tyske bilfabrik Audi vil frem til 2025 skille sig af med op mod 9500 ansatte i Tyskland.

Det er næsten hver tiende medarbejder i bilkoncernen.

Der skal i samme periode ansættes 2000 nye medarbejdere til at fremme produktionen af elbiler og digitale løsninger.

Audi vil ikke afskedige medarbejdere, skriver selskabet i en meddelelse.

I stedet vil nedskæringerne i medarbejderstaben ske gennem "personaleudskiftning og en ny, attraktiv ordning om tidlig pension", lyder det fra Audi.

Det er en løsning, som er indgået mellem bilvirksomhedens ledelse og de ansattes fagforeninger.

Audi har en ansættelsesgaranti for sine medarbejdere, som ifølge selskabet vil blive forlænget med fire år fra 2025 til 2029.

Der har længe været forhandlet mellem parterne om at sikre virksomhedens fortsatte drift.

Audi har salgsmæssigt befundet sig i en bølgedal, siden dieselskandalen blev afsløret første gang i USA i 2015.

Det har betydet, at Audi er blevet overhalet af sine nærmeste tyske konkurrenter, Daimler og BMW.

Med de omstruktureringer, der er meldt ud tirsdag, forventer Audi at kunne spare seks milliarder euro (45 milliarder kroner).

- I stormfulde tider gør vi Audi mere adræt og mere effektiv, siger direktør Bram Schot.

- Det vil øge produktiviteten og på bæredygtig vis styrke vores tyske fabrikkers konkurrenceevne, siger han.

I 2018 havde Audi på verdensplan omkring 92.000 ansatte.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce