Annonce
Erhverv

Tyskland står med største risiko for recession i syv år

Omkring 100.000 danske job relaterer sig til eksporten til tysk økonomi, der ser vaklende ud.

For Danmarks største handelspartner, Tyskland, er risikoen for en recession større, end den har været i de seneste syv år.

Sådan lyder analysen fra det private økonomiske analyseinstitut Macroeconomic Policy Institute (IMK).

Instituttet udgiver på månedlig basis et indeks, der vurderer risikoen for en recession, der defineres som to sammenhængende kvartaler med negativ BNP-vækst.

Risikoen vurderes nu til at være 59,4 procent. I august lød vurderingen på 43 procent.

Vurderingen på 59,4 procent er den højeste siden vinteren 2012/2013.

Ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer vil det kunne mærkes i Danmark, hvis den tyske økonomi glider af sporet.

- Tyskland er vores største eksportmarked, og op mod 100.000 danske job er knyttet direkte eller indirekte til eksporten til Tyskland. Det er job i fremstilling men også handel og service, siger han.

- Hvis den tyske økonomi bliver ramt af en længerevarende recession, vil det koste job og eksportvækst herhjemme. Der er grund til at se meget varsomt og bekymret på udviklingen i Tyskland.

Den tyske fremstillingsindustri, som er meget afhængig af eksport, er blevet svækket på grund af internationale handelskonflikter og usikkerhed omkring Storbritanniens udtræden af EU.

Frygten er, at recessionen i fremstillingsindustrien kan sprede sig til andre sektorer i landet.

- Håbet, at indenrigsefterspørgslen kan redde Tyskland fra en recession, svinder i stigende grad, siger Sebastian Dullien analyseinstituttet IMK.

- Udviklingen øger presset på Den Europæiske Centralbank for at løsne pengepolitikken.

Torsdag eftermiddag er alle øjne i finansverdenen rettet mod hovedkvarteret for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Banken ventes at offentliggøre en større økonomisk hjælpepakke, der skal give mere kunstigt åndedræt til det opsving, som har kørt i Europa efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.

Men der er væsentlige usikkerheder om denne hjælpepakke.

Imens går det alt andet end fremragende i den tyske økonomi, som i andet kvartal skrumpede med 0,1 procent i forhold til første kvartal ifølge de tyske statistikmyndigheder.

Og i tredje kvartal ventes økonomien at skrumpe med 0,3 procent ifølge The Kiel Institute for World Economy.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce