Annonce
Rejser

Tyskland: Test din egen bil på verdens farligste racerbane

Volkswagens el-racerbil I.D R smadrede rekorden for hurtigste el-bil på Nürburgring med 40 sekunder i starten af juni 2019, da den satte tiden 6 minutter og 5 sekunder på den 20,8 kkilometer lange Nürburgring-nordsløjfe. PR-foto
I Eifelbjergene syd for Bonn ligger Nürburgring. En legendarisk racerbane kendt som "Det grønne helvede". For 30 uro kan du udfordre den i din egen bil. Men pas på - den er lige så farlig, som den er fortryllende.

"Enhver, der siger, de elsker Nürburgring, har ikke kørt den hurtigt nok."

Citatet stammer fra den afdøde Formel 1-legende Niki Lauda. Han vidste om nogen, hvad han talte om. Efter sin voldsomme ulykke på Nürburgring tilbage i 1976, da hans bil spandt og brød i brand, blev han mindet om banen hver eneste gang, han kiggede sig i spejlet. Branden havde vansiret hans ansigt, og selv om han overlevede og genvandt VM i Formel 1 i 1977 - og siden blev en succesfuld forretningsmand - så prægede uheldet ham resten af livet.

Han fik to nyretransplantationer, og da han døde i foråret 2019–70 år gammel - var det af eftervirkningerne fra ulykken den dag i starten af august 1976 på Nürburgring. En bane, der er kendt under navnet: Det Grønne Helvede.

Historien om Niki Laudas ulykke lyder på alle måder som en dårlig reklame, hvis målet er at lokke folk til selv at prøve lykken på Nürburgring. Men ikke desto mindre er den en af ganske få racerbaner i verden, hvor du som turist kan slå et smut forbi og prøve banen af. I din egen bil kan du køre lige så mange runder på banen, som du har tid, råd og lyst til. Du skal bare komme en af de dage, hvor banen er åben for det, der hedder Touristenfahrer, og så koster det 25-30 euro (Cirka 190-225 kroner) per omgang, afhængigt af hvilken dag det er. I det øjeblik du triller ind på banen, er der fri hastighed, og du kan køre den akkurat så hårdt og brutalt, som din bil og talent rækker til.

Annonce

Nürburgring

Nürburgring er en berømt racerbane i Eifelbjergene i Tyskland beligende 100 kilometer syd for Köln og næsten 700 kilometer syd for den danske grænse ved byen Nürburg i Rheinland-Pfalz.

Kilde: Wikipedia

En gammel spand på vinterdæk

De åbne dage hedder Touristenfahrer, og det giver indtryk af, at banen er fyldt med velnærede turister i deres gamle Opel eller Toyota, der triller adstadigt af sted. Det er ingenlunde tilfældet. I startområdet holder folk i kø for at køre gennem bommen ind til banen, og du kan ikke sparke dig frem for køredragter, køresko og potente racerbiler.

Her er alt fra dyre Porscher til klassiske sportsvogne. Eneste fællesnævner er fart. Og det er så alligevel ikke helt korrekt, for der holder også en autocamper i køen, og så holder jeg selv i en Nissan Sunny fra starten af 1990'erne, der er monteret med vinterdæk, selv om vi er i midten af juli og termometeret siger 28 grader.

Hvorfor jeg er så horribelt automobil-ekviperet er en lang historie, men da jeg kommer forbi Nürburgring, er det som deltager i et 6000 kilometer langt Banger rally (udholdelsesløb i gamle biler til en værdi af under 10.000 kroner) på vej fra Normandiet til først Italien og derefter Krakow i Polen.

Da bommen går op, er det med hjulspin, jeg angriber banen. Både fordi atmosfæren er spændt, og det smitter, og fordi de gamle og stive vinterdæk har sine bedste kilometer bag sig. Efter de første par kurver står det dog klart, at det eneste rigtige for mig at gøre er at undgå ideallinjen, der er det spor, de hurtige drenge kører i.

Med sine 75 hestekræfter er den gamle Nissan Sunny prisgivet i det her selskab, og min co-driver bruger mere tid på at se bagud for at advare mig om, hvad der kommer udenom, end på at følge med i min kørsel. Så mens jeg lader de passionerede entusiaster jagte den fejlfri omgang, koncentrerer jeg mig bare om at bearbejde indtrykkene og drible bilen levende igennem. De mange buler i autoværnet vidner nemlig om, at det langtfra er alle biler, der angriber banen, som slipper helskindet fra mødet med Nürburgring. Bare søg på "crash" og "Nürburgring" på YouTube.

Rekordernes legeplads

Jeg har kørt på mange racerbaner gennem årene, men ingen så uforudsigelige og svære som denne. Ved åbningsløbet på Nürburgring i 1927 skrev en tilrejsende engelsk journalist efter sigende, at det virkede, som om banen var udlagt af en fuld kæmpe, der havde vaklet en tur rundt i Eifelbjergene. Højdeforskellen er på 300 meter fra banens højeste til dens laveste punkt. Den har 73 sving (33 venstresving og 40 højresving). På dens stejleste stigning stiger den med 17 procent (det kunne mærkes i den undermotoriserede Nissan), og i en enkelt kurve hælder banen 11 procent.

Netop de mange variationer på banen har gjort den til superbilernes uofficielle rekord-legeplads. Hurtigste omgangstid her er den stensikre genvej til ikonstatus.

Den hurtigste bil nogensinde er en specialudgave af Porsches Le Mans-vinder 919 fra 2017. Den kørte de 20,8 kilometer i tiden 5 minutter og 19 sekunder. Den hurtigste gadebil er en Lamborghini Aventador SVJ, der i 2018 satte tiden 6 minutter og 44 sekunder. Hurtigste dansker på Nürburgring er racerkøreren Jan Magnussen, der tilbage i 2005 tæskede en Chevrolet Corvette rundt på 7 minutter og 42 sekunder efter at være fløjet ind mellem to racerløb i Nordamerika (se videoen på YouTube). Ovenikøbet på en dag, da banen var åben for anden trafik – og altså turister som undertegnede i alt for langsomme biler.

På de dage, hvor banen ikke er åben for turister, bruges den flittigt af bilproducenterne til testarbejde på nye modeller. Så kommer du forbi en dag, hvor du ikke kan komme ind at køre, er det alligevel værd at sætte en dag af til besøget for bare at nyde prototyperne blive testet til grænsen af fabrikkernes ingeniører og testkørere.

Niki Laudas Formel 1-racer i flammer i øjeblikket efter uheldet på Nürburgring tilbage i 1976. Østrigeren vandt VM i Formel 1 året efter, men måtte slås med helbredsproblemer fra uheldet resten af hans dage. Han lærte aldrig at elske Nürburgring. PR-foto

Bidt af Ringen

Allerede efter den første kilometer af min første omgang har jeg totalt mistet overblikket. Jeg har ingen idé om, hvad der sker efter næste sving. Fordi banen ligger i bjergrigt terræn, og fordi den er omgivet af træer, får jeg ingen indikationer på, om det går op eller ned, eller om der gemmer sig en lille langside eller endnu en drabelig svingkombination. Læg dertil, at jeg hele tiden bliver overhalet af fokuserede, midaldrende mænd i deres favoritlegetøj, og jeg føler, jeg sidder midt i tyreløbet gennem Pamplonas gader i en elektrisk rullestol med et tæt på dødt batteri.

Endelig møder jeg exitskiltet og kører den hårdt prøvede familiebil fra 90'erne tilbage til den verden, den var født til at optræde i. Lettelsen er stor, adrenalinen pumper, og jeg er høj på bilbegejstring. Ikke så meget over den gamle Sunny – ville have fortrukket en Porsche Cayman - men over stedet og atmosfæren. Det er den vildeste racerbane. Skræmmende, udfordrende, forførende og med sine 20,8 kilometer uendelig lang for en racerbane at være.

Da jeg forlader banen, er det med en blanding af lettelse og afhængighed i kroppen. En følelse af at være fortryllet eller forelsket. Men nu har jeg - som Niki Lauda bemærkede det for mange år siden - heller ikke kørt Nürburgring for fuld skrald i en rigtig racerbil.

Siden 1927 har der været køret race på Nürburgring. I dag er det mest den korte Grand Prix-strækning, der bruges. Men et par gange om året køres der løb på den fulde 20,8 kilometer-bane. Her er det den tyske racerkører Rudolf Caracciola, der er fanget ved en træningsseance op til det Tyske Grand Prix den 24 juli 1937. Foto: France Presse/Voir/AFP
Nürburgring tiltrække alle former for bilentusiaster. Både dem der vil prøve banen selv, og dem der håber at få et glimt af en fabriksprototype eller som bare vil nyde udsigten til at alle de højpotente biler, der valfarter dertil på de åbne Turistenfahrer-dage, hvor offentligheden har adgang til banen. Foto: Patrik Stollarz
Når man nærmer sig Nürburgring, er der så godt som altid garanti for at spotte hurtige og fascinerende biler. Foto: Peter Paul Lüdenbach
Den hurtigste bil rundt på Nürburgrings 20.8 kilometer nogensinde er Porsche 919 Evo, der brugte 5 minutter og 19 sekunder. Jeg brugte omkring 14 minutter i min smadrede Nissan Sunny - hvilket er hurtigere end de 16 minutter, et fabrikshold fra Trabant brugte i 1960 - i klassen for biler under 20 hk. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det bliver ved og ved…

I den nyeste spareplan i Aarhus på socialområdet fortsætter den nedadgående spiral med fornyet styrke. Høringsmaterialet slår fast, at der er gennemført mindst 20 procent besparelser over de seneste 10 år. Samtidig er det også en kendsgerning, at der på området for voksne med handicap eksempelvis er kommet 10-20 procent flere borgere med behov for støtte og hjælp. Det hænger ikke sammen! Lad os antage, at der kom 10 procent flere opgaver i borgmesterens afdeling, 10 procent flere børn og unge, 10 procent flere ældre osv. Ville svaret fra byrådet så være, at løsningen var at lave en besparelse på 20 procent? Næppe! Det vil det selvfølgelig ikke, fordi de opgaverne er vigtige – de mennesker, der skal modtage ydelserne fra kommunen, er vigtige. Anderledes ser det ud på det sociale område. Logikken er simpelthen en anden, ikke særlig logisk, men alligevel. Siden 2009 har der været den ene besparelse efter den anden, hvad enten det har været Aarhus Kommunes egne besparelser, eller det har været kommunerne i Midtjylland, der sammen har besluttet dem. Vi overdriver ikke, når vi siger, at det er mindst 20 procent, der er besparet i de forgangne 10 år. Det betyder selvfølgelig noget. Det betyder dårligere livskvalitet for de mennesker, der kunne have fået en ordentlig hjælp. Det betyder et langt dårligere arbejdsmiljø for de socialpædagoger, der skal levere et fagligt kvalificeret stykke arbejde. Man kan bare se på sygefraværets stigning i det seneste år. Jeg er desværre ikke overrasket. Det betyder også, at den store gennemstrømning af medarbejdere vil fortsætte og tage til, fordi det helt enkelt er umulige arbejdsvilkår, byrådet tilbyder sine medarbejdere. Manglende tilbud, kvalitet, evne til at leve op til krav fra socialtilsyn og andre, der vurderer kvaliteten på området. Så det ville klæde byrådet at behandle det sociale område som alle andre. Nemlig, at flere opgaver ikke udløser sparekrav, tværtimod. Byrådet er byråd for ALLE borgere i Aarhus! Det ville klæde byrådet at leve op til denne forpligtigelse.

Byudvikling

Politikere til 450 debatlystne århusianere til borgermøde: Aarhus vokser, om vi vil det eller ej

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Østjylland

Se kampflyene over Aarhus: F16-fly i formation markerede jubilæum

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];