Annonce
Østjylland

Tyskland under nazismen

1. 1933 - Hitler kommer til magten

Adolf Hitler regerede Tyskland fra 30. januar 1933 til 30 april 1945, hvor han begik selvmord i førerbunkeren under Berlin.

Præsident Paul von Hindenburg udnævner den 30. januar 1933 Adolf Hitler til rigskansler. Da von Hindenburg året efter døde, overtog Hitler også præsidentens beføjelser som "fører og rigskansler".

2. 1938 - Krystalnat og annektion

I marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Østrig. Det skete efter en folkeafstemning, hvor et overvældende flertal af østrigerne havde stemt ja til at blive en del af det tyske rige.

I oktober 1938 indtog Tysklandblev Sudeterlandet.

Senere samme år tog jødeforfølgelserne for alvor fart med den såkaldte krystalnat den 9. november. 91 jøder blev myrdet, og cirka 26.000 arresteret. Omkring 200 synagoger brændt ned.

3. 1939 - Krigen begynder

Tyske tropper invaderede uprovokeret Polen den 1. september 1939.

Den 3. september blev der erklæret krig mod Tyskland af Frankrig og Storbritannien i henhold til en aftale, der garanterede Polens sikkerhed.

4. 1940 - Krigen når til Danmark

Den 9. april 1940 angreb og besatte tyske tropper Danmark og Norge.

Også Holland og Belgien blev besat, ligesom tyske tropper overskred grænsen til Frankrig.

5. 1941 - Krigen mod Sovjet

22. juni 1941 angreb Tyskland sammen med sine allierede Sovjetunionen. Sidst på året havde de tyske tropper Moskva inden for synsvidde, men blev trængt tilbage.

6. 1943 - Begyndelsen på enden

Den 2. februar 1943 var slaget om Stalingrad slut. Feltmarskal Friedrich Paulus blev taget til fange sammen med omkring 93.000 tyske soldater.

Efter nederlaget var tyskerne på tilbagetog ved alle fronter, hvor de allierede i sensommeren 1943 gik i land i Italien og året efter kunne invadere Frankrig ved D-Day den 6. juni 1944.

7. 1945 - Mareridtet slutter

Den 8. maj 1945 kapitulerede Tyskland betingelsesløst, hele landet var besat og lå i vidt omfang i ruiner. Krigen menes at have kostet omkring 62 millioner mennesker livet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce