Annonce
Aarhus

Smadret ved tyveri: Maltrakterede Overtaci-værker er nu genskabt

Her er et af de rygefantomer, som er sat i stand. Mia Lejsted er leder af Museum Ovartaci. Foto: Axel Schütt
11 værker af den berømte Ovartaci blev stjålet og tabt på gaden.

AARHUS: Tyve var tæt på at udslette 11 af den århusianske kunstner Ovartacis værker. Efter et indbrud tabte de dem en regnfuld nat uden for det nu lukkede Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Men takket være en dygtig konservators møjsommelige arbejde ligner de nu sig selv igen, og Mia Lejsted, leder af Museum Ovartaci, jubler over, at værkerne har fået nyt liv.

Efter måneders arbejde i København er figurerne netop vendt tilbage til museet, og Mia Lejsted var ét stort smil, da hun pakkede dem ud. Dorthe Aggerholm, tidligere Aarhus, er konservator, og takket være fotos af figurerne har hun nu ført dem tilbage til det udtryk, de havde før tyveriet.

- De var virkelig maltrakterede, og nogle af dem havde taget skade af, at de havde ligget i ude i regnen. Det er næsten utroligt, at de er kommet i så fin stand igen, forklarer Mia Lejsted.

Annonce

Museet og Ovartaci

Kunstneren Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci, var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i 56 år fra 1929 til han døde 91 år gammel 1985. Han lavede en kæmpe samling af kunst.

Museum Ovartaci har 500-600 værker, flest af Ovartaci, men også af andre kunstnere med psykisk sygdom.

Museet ligger på Katrinebjergvej 81 i Aarhus og flytter senere til medie- og journalisthøjskolen på Olof Palmes Allé.

Usædvanlige materialer

- Nogle var rykket fra hinanden og var i flere dele, og de var vanskelige at bringe tilbage til den oprindelige form. Nogle skulle rekonstrueres og andre retoucheres, forklarer Dorthe Aggerholm, der driver Aggerholm Art i København og lige nu arbejder på Thorvaldsens Museum. Hun har tidligere arbejdet på Aros Aarhus Kunstmuseum og Skagens Museum.

- Nogle af figurerne var særligt tidkrævende, fordi de er meget detaljerede og lavet af usædvanlige materialer som stålrør, metaltuber, hår, papmache og tape. Og nogle af dem skal ikke se nye ud, fordi Ovartaci brugte tingene, så de var slidte, siger Dorthe Aggerholm, der har haft stor fornøjelse af det svære arbejde.

- Det er jo fantastiske værker, siger hun.

Rygefantomer

Tyvene stak af med et større Ovartaci-maleri samt en del værker af andre kunstnere, 16 i alt ved indbruddet i november sidste år. De er ikke kommet tilbage.

- Vi havde pakket tingene ned i kasser og var klar til at flytte, da tyvene kom om natten, forklarer Mia Lejsted.

- Af de ting, der var kastet på jorden, lod vi de våde tørre langsomt. De er gode igen, og nu, hvor vi ser værkerne igen, åbenbarer nye detaljer sig. Ovartaci kunne finde på at male figurer på værkerne, for eksempel af en kvinde, som hænger vasketøj op. Eller han kunne skrive tekster, for eksempel "Taste cocoa". De fleste ting havde en funktion og alligevel var de kunstværker, siger hun.

De fleste af de stjålne kunstværker var såkaldte rygefantomer, en slags dekorerede piber.

Mia Lejsted har netop pakket værkerne ud og glæder sig over, hvor smukke de er blevet. Foto: Axel Schütt

Bud fra udlandet

Der er rift om værkerne af Ovartaci, som egentlighed Louis Marcussen. En udstilling på Charlottenborg i København sidste år åbnede manges øjne for deres skønhed og værdi.

Lige nu er 22 af hans værker lånt ud til en udstilling i Seoul i Sydkorea og 80 til et museum i Schweiz.

Også Janus-bygningen ved Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup ved Varde har bedt om at låne værker.

Museum Ovartaci har midlertidigt hjemme på det tidligere lærlingehjem på Katrinebjergvej 81 i Aarhus. I slutningen af 2020 eller begyndelsen af 2021 flytter museet til den nuværende medie- og journalisthøjskole på Olof Palmes Allé.

Ovartaci malede detaljer selv på mindre ting. Her hænger en kvinde tøj op på et rygefantom. Foto: Axel Schütt
Ovartaci brugte usædvanlige materialer i sine værker. På de nærmeste har han brugt tape, men også metal fra tuber finder man. Foto: Axel Schütt
Værkerne er kommet hjem, og Mia Lejsted glæder sig. Foto: Axel Schütt
Konservator Dorthe Aggerholm har reddet Ovartaci-værkerne. Her er hun i gang med en tidligere opgave med et værk af Per Kirkeby. Det blev kortvarigt stjålet fra Aros Aarhus Kunstmuseum i 2006. Foto: Jens Thaysen
"Taste cocoa" står der på en af rygefantomerne. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce