Annonce
Danmark

Uafhængig rådgiver: Sådan æder banken en stor del af din opsparing

Karsten Engmann Jensen er uddannet økonom i Nationalbanken og kendt som DR's økonomiske ekspert i programmer som DR Penge og Forbrugertesten. PR-foto
Hvis du ikke selv tager ansvar for din opsparing, tager banken dine penge. Sådan lyder det fra den uafhængige finansielle rådgiver Karsten Engmann Jensen. Han vurderer, at danskerne ofte mister flere hundrede tusinde kroner på at lade bankerne investere deres penge. Forbrugerrådet Tænk advarer også om, at det kan blive en dyr fornøjelse at investere opsparingen gennem banken.

Danskerne er rigere end nogensinde før. Men en stor del af danskernes stigende formuer bliver ædt op af bankerne. Det er budskabet fra økonom og stifter af rådgivningsvirksomheden Pengeministeriet, Karsten Engmann Jensen. Han mener, at bankerne har lavet en forretningsmodel, hvor de tjener kassen på at investere danskernes opsparinger på en måde, der gavner dem selv bedst muligt.

- Bankerne tjener mere på din investering, end du selv gør. Banken forklarer dig, at den tager en større procentsats, fordi den har professionelle folk til at skaffe dig et godt afkast. Men det afkast kommer tit til at gå op i et godt afkast til banken i stedet for til kunden. Jeg synes, det er noget svineri, at bankerne tjener penge på måder, hvor folk ikke har mulighed for at gennemskue, hvad det egentlig koster, siger han.

Forbrugerrådet Tænk advarede i starten af januar også danskerne mod at investere deres opsparing gennem bankerne.

- Bankens rådgivning virker gratis, fordi du ikke får en regning, når du har talt med rådgiveren. Men du betaler for rådgivningen alligevel. Banken investerer nemlig dine penge, så banken selv tjener mest muligt på det. Og det koster dig dyrt, står der på forbrugerorganisationens hjemmeside, der i stedet anbefaler, at danskerne selv står for deres investeringer eller tager fat i en uafhængig økonomisk rådgiver.

Annonce
Det kan være for stor en mundfuld selv at investere i aktier og fristende at lade banken passe investeringerne. Men det er værd at se sig godt for. Gebyrer, kurtage og andre betalingerne til banken kan løbe op. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

- Det er en pengemaskine

Når danskerne vælger at investere deres opsparing i investeringsforeninger igennem deres bank, tager banken sig ofte betalt med 1,5 procent af formuen hvert år. Hvis danskerne i stedet valgte en almindelig, billig investeringsforening ville den gøre det for en tredjedel af prisen, altså 0,5 procent. Forskellen i procent lyder ikke af meget, men det kan betyde en forskel på flere hundrede tusinde kroner, forklarer Karsten Engmann Jensen.

- Hvis du investerer 500.000, vil det alene efter fem år have kostet dig over 25.000 kroner, at banken tager den ekstra procent.

Forbrugerrådet Tænk skriver, at den ene procent ekstra i omkostninger på en pensionsopsparing i et livsforløb, vil betyde, at man skal blive fire år længere på arbejdsmarkedet, før gebyrerne er betalt af.

Men den årlige procent er ikke den eneste måde, bankerne tjener penge på danskernes investeringer på, lyder det fra forbrugerøkonomen.

- Jeg havde en kunde den anden dag med en formue på 500.000. Hun betalte 10.000 kroner årligt til banken for, at de administrerede hendes investeringer. Hvad hun ikke kunne se var, at banken gennem et år havde handlet 16 gange med hendes værdipapirer. Det var handler, der aldrig tjente sig hjem, men kun øgede bankens indtjening på hende, fordi de tager et transaktionsgebyr hver gang, de handler, siger Karsten Engmann Jensen og fortsætter:

- Banken bytter også rundt på investeringsfondene. Hvis to investeringsfonde eksempelvis koster 10 kroner, skifter de den ene ud med den anden. Men den fond, der sælges kan du kun få 9,75 kroner for, og den du skal købe koster 10,25 kroner. Når de har lavet den handel, har du kun 9,85 tilbage. Jeg kan ikke se, det tjener kunden på nogen måde at lave mange af den slags handler. Det er en pengemaskine. Jeg er økonom, og jeg kan ikke se idéen i det, siger han.

Værdipapirer for en halv million

Men du har selv skabt en forretning, hvor du tjener penge på at rådgive danskerne om, hvilke investeringsforeninger, de skal vælge. Hvis du havde forbrugernes interesser for øje, hvorfor lægger du det så ikke bare gratis ud?

- Det gør vi også. Hver uge skriver vi om ugens case på LinkedIn og Facebook. Det er en anvisning, så folk kan gøre det selv. Men det er selvfølgelig klart, at vi også gør det med reklame for øje, siger Karsten Engmann Jensen.

I gennemsnit har hver dansker ifølge Nationalbanken værdipapirer for knap en halv million kroner. Men ifølge Karsten Engmann Jensen er for få danskere opmærksomme på, hvad de betaler, når de vælger at investere gennem bankerne.

- Bankerne giver kunderne gratis biografbilletter og gratis dankort. Kunderne tror, banken vil dem det godt, og at de sparer penge. Men banken ved godt, at den sparer kunden for 350 kroner, men over de næste fem år kan tjene 10.000 kroner på kunden bare ved en lille investering. Banken får kunderne til at kigge et andet sted hen, end der hvor det er farligt, siger han og fortsætter:

- Andre gebyrer er mindre vigtige. Den store røver er, når banken får lov til at tage penge af din formue, så banken kommer til at tjene meget mere, end hvis den tog penge for, at kunderne havde et dankort.

- Vi lever af tilfredse kunder

Avisen Danmark har forelagt bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, kritikken. Her påpeger Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing, at danskerne har haft pæne afkast på deres investeringer siden 2007. Samtidig opfordrer hun kunderne til at tage en snak med deres bank:

- Vi lever af tilfredse kunder i den finansielle sektor og lægger vægt på individuel og kvalificeret rådgivning. I dag er der en høj grad af gennemsigtighed for kunderne, som blandt andet årligt får en opgørelse over alle de omkostninger, de betaler, opdelt på blandt andet formidlingsprovision. Derfor vil jeg gerne opfordre bankkunderne til at gå ned og snakke med deres bank og rådgiver om, hvad de får for deres penge. Og så skal man huske på, at hvis man som kunde er utilfreds med produktet, er man altid velkommen til at skifte udbyder, skriver Birgitte Søgaard Holm i et skriftligt svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce