Annonce
Aarhus

Uanset hvad nedgangen skyldes: Aarhus kan ikke undvære sit strøg

Aarhus får svært ved at undvære sit strøg. Det er to af Danmarks førende eksperter i detailhandel helt enige om. Foto: Axel Schütt

Uanset om forklaringen på Strøgets nedtur er få parkeringspladser, mange kædeforretninger eller internethandel, så må Aarhus arbejde sammen om at redde gaden, råder detailhandelseksperter.

AARHUS: Det er noget af en debat, strøg-formand Lars Svendsen fik rejst, da han på Strøgets generalforsamling slog alarm og advarede mod butiksdød og krise.

- Mange har røde tal på bundlinjen, en del får det til lige at løbe rundt, konstaterede Lars Svendsen.

Men hvad ville der egentlig ske, hvis butikkerne på Strøget døde? Hvis handelen i stedet foregik i Bruuns Galleri, City Vest, Storcenter Nord, Veri Centret eller de andre centre, hvor det er nemt - og mange steder - gratis at parkere?

Vi spurgte to af Danmarks største eksperter i detailhandel:

Bruno Christensen, stifter af Retail Institute Scandinavia, og Henning Bahr, der har efterfulgt ham som instituttets ejer og administrerende direktør.

- Strøget kan Aarhus ikke undvære, lyder det korte svar fra begge.

- Strøget er byens puls. Det er Strøget, man tager til for at fornemme, at der sker noget i byen, uddyber Bruno Christensen.

- Strøget er med til at hæfte byen sammen som bindeled mellem Aarhus H og Bruuns Galleri på den ene side og Latinerkvarteret på den anden side, siger Henning Bahr.

Annonce

Produktudvikling, tak

I dag går der ifølge Strøgforeningen hvert år 14 millioner mennesker gennem Strøget. Men der er ingen garanti for, at der også vil gøre det i fremtiden:

Hvis Strøget skal overleve på længere sigt, kræver det produktudvikling, og at butikkerne skiller sig ud, mener de to detailhandeleksperter.

Et af problemerne er, at kædebutikker dominerer Strøget. De ligner butikker, som man finder alle andre steder.

- Det er en kæmpeudfordring med de mange kædeforretninger, for det betyder, at alle strøg i danske byer kommer til at ligne hinanden. Vi mangler individualisterne, siger Bruno Christensen.

Henning Bahr foreslår, at kædeforretningerne udnytter de usædvanligt mange mennesker, der færdes på Strøget.

- Ofte handler kædeforretninger med de samme varer alle steder. Men de kunne gøre Aarhus til udstillingsvindue. Stedet, hvor kædens nyeste produkter bliver testet. Det skal netop gøres et sted med mange mennesker, siger Henning Bahr.

Han råder Strøgets øvrige butikker til at tænke i produktudvikling. Og de behøver ikke kigge ret langt for at lade sig inspirere.

Salling viser vejen

- Det bedste eksempel på en spændende produktudvikling er Sallings nye, store tagterrasse. Det er den slags tiltag, der kan få folk til at søge mod Strøget. Butikkerne skal give kunderne en oplevelse, siger Henning Bahr, der giver Lars Svendsen ret i, at det er blevet sværere at drive detailhandel.

- Især fordi nethandel er i kraftig vækst. Hvis forbrugerne skal lokkes ind i butikken, kræver det, at de fornyr sig. Det må ikke blive en rutineagtig oplevelse at komme på Strøget, siger Henning Bahr.

De mange kædeforretninger og væksten i internethandel kan hverken strøgforening eller byråd stille noget op med.

Til gengæld kan problemerne med tilkørselsforhold og få parkeringspladser løses. Og de bør løses, mener Bruno Christensen.

- Det er vigtigt at værne om parkerings- og adgangsforhold. Og de ændringer, letbanen og omlægningerne langs Kystvejen, har betydet, har bestemt ikke gjort adgangsforholdene lettere. Den problemstilling skal løses i samarbejde. Og her bør alle vise god vilje og forståelse, siger Bruno Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce