Annonce
Indland

Ubrugte komfurer skaber tvivl om firmaers klimaaflad

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kenyanere har ikke brugt CO2-besparende komfurer fra et projekt, som selskaber har brugt til klimaneutralitet.

CO2-besparelser fra et klimaprojekt med lerkomfurer til fattige i Kenya bruges til at udligne klimaaftrykket for Vestas, McDonalds og 2500 andre selskabers hjemmesider.

På deres hjemmesider har virksomhederne et grønt logo, som skal vise, at hjemmesidens CO2-udledning er blevet udlignet ton for ton ved køb af klimakompensation gennem selskabet IngenCO2.dk.

Men det er stærkt tvivlsomt, om komfurerne nogensinde har leveret de CO2-besparelser, som er blevet solgt til Danmark.

Det skriver Politiken søndag.

Komfurerne i Kenya skulle nedbringe indbyggernes udledning af CO2 fra åbne ildsteder.

Den besparelse er solgt som såkaldte klimakreditter for at kompensere for danske virksomheders hjemmesider, som ligger på servere, der kræver strøm og udleder store mængder CO2.

I alt er der uddelt 11.860 komfurer i projektet, som skulle erstatte de lokales brug af åbne ildsteder.

Den CO2-besparelse, som er solgt til danske virksomheder, blev angiveligt optjent frem til sommeren 2017.

Politiken besøgte i november de fem landsbyer i Kenya og traf 37 lokale familier, som modtog komfurerne. På nær én fortæller de lokale, at de stort set aldrig har brugt komfurerne.

Komfurerne, som er lavet af lermursten og mørtel, er for langsomme at varme op, lyder kritikken.

Det er bekymrende, mener Fiona Lambe fra forskningscenteret Stockholm Environment Institute, som i ti år har forsket i brugen af energivenlige komfurer.

- Jeg ville ikke købe klimakreditter fra projekter som det. Der er simpelthen for mange usikkerheder omkring, om det har leveret nogen reel CO2-besparelse, siger Fiona Lambe til Politiken.

Det britiske selskab CO2Balance, der har uddelt komfurerne i Kenya, oplyser, at projektet har leveret den solgte CO2-besparelse og er certificeret efter en af de mest anerkendte standarder på markedet, Gold Standard.

McDonalds vil nu gå i dialog med IngenCO2.dk om sagen.

Vestas har valgt at afbryde samarbejdet og har fjernet det klimaneutrale logo fra sin hjemmeside.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce