x
Annonce
Debat

Ud af skyggen...

Jeg har en vane, jeg ikke kan slippe af med. Ja, faktisk er jeg lidt afhængig af det. Hvert år vender jeg tilbage til bøger om - eller af - Winston Churchill. Det er som om, jeg ikke rigtig kan blive færdig med det.

Denne sommer blev ingen undtagelse. Der er nok at vælge mellem, blandt de flere hundrede udgivelser som kredser om manden, der satte så stærkt et aftryk på det 20. århundredes politik og krige, at der stadig dukker nye vinkler op.

Ved en tilfældighed krydsede min vej Sonia Purnells biografi "First Lady", som gav mig sommerens store læseoplevelse. Den første biografi om Winstons hustru Clementine - udover hvad der er skrevet af familiemedlemmer.

Jeg skal skåne læseren for detaljer, der kun vil interessere Churchill fans, for at standse op ved den røde tråd i Purnells biografi: Winston Churchills liv og indflydelse var utænkeligt uden parløbet med "Clemmie", som han kaldte hende. Hun var hans fortrolige gennem et langt liv, hans største kritiker og stærkeste støtte, når det gjaldt.

Særligt under anden verdenskrig ydede hun sit selvstændige bidrag og blev inspirator for millioner af engelske kvinder, der måtte være brandvagter under "blitzen" på lige fod med mændene og for første gang arrangere fælles børnepasning, så de kunne tage arbejde på våbenfabrikker til støtte for krigsindsatsen. England blev grundlæggende forandret, og Clementine var med sin rolle lige så central i den forandring som Winston.

Purnell skåner ikke Clementine, men efterlader et nuanceret og realistisk billede af et menneske, som kom til at danne parløb med en af de mest indflydelsesrige statsmænd i nyere tid. Et parløb, hvor Winston - blandt mange - også gav Clementine kælenavnet: "hende-hvis-ordrer-skal-adlydes". De kunne skændes, men var uadskillige.

I lyset af de mange udgivelser om Winston kan det undre, at hans hustru Clementine har været så overset, at hun er stort set fraværende i flere biografier om ham og hans betydning. Eller hvem har hørt om Margaret Thatchers eller Helmuth Kohls ægtefæller? Gad vide hvordan de påvirkede to væsentlige ledere i formningen af efterkrigstidens Europa?

Måske har vi overset, at livet ofte formes i et parløb. Måske skyldes det et ændret syn på ægteskab og parforhold som noget rent privat, der ikke vedkommer de øvrige roller, vi indtager som arbejdskolleger og borgere? Eller et - ganske forståeligt - ønske om at beskytte privatlivet hos mennesker med et offentligt virke?

Der ligger dog en risiko for, at vi mister synet for det afgørende parløb, som på godt og ondt kendetegner de mennesker, der har magt - og hvis indflydelse og beslutninger påvirker mange menneskers hverdag. Måske overser vi den pris, der betales, og den indsats der ydes af ægtefæller og børn til de personer, som dagligt bærer et stort og synligt ansvar mange steder i samfundet.

Winston var helt klar over sin afhængighed af sin hustru. Han hævdede selv, at hans vigtigste bedrift i livet var at overbevise Clementine om at gifte sig med ham. Måske han havde ret. Godt parløb. God weekend.

 
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Lars fra Åbyhøj lod sig ikke begrænse af omgivelsernes forventninger

Kultur

Så bliver det ikke billigere: Værtshus lokker med tre liter øl for en tyver

CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Aarhus

Golfspillere svinger igen køllen trods coronakrisen: Masser af spillere mødes på greenen

Annonce