Annonce
Kultur

Ud i verden med Danmarks store arkæologer

Karl Frederik Kinch, fotograferet på Lindos-borgen sammen med sin kone, maleren Helvig Amsinck. Hun var med på ekspeditionen til den græske ø, hvor hun bl.a. havde til opgave at tegne fundene. Det endte i 1903 med et ægteskab. Foto fra bogen
Ny bog tager sin læser med til udgravninger i primært landene omkring det østlige Middelhav. Her er bl.a. historien om, hvordan danske K.F. Kinch var med til at skabe en af Rhodos' meget besøgte seværdigheder.

En uges ferie på Rhodos vil, hvis du er til blot lidt mere end sol og strand, inkludere et besøg i Lindos med en tur op til byens borg, der også rummer en gammel helligdom fra først i 900-tallet f.Kr. med bl.a. resterne af et Athena-tempel.

Har du læst plancherne på stedet, vil du helt sikkert ranke ryggen lidt. For den danske arkæolog Karl Frederik Kinch spillede en hovedrolle, da resterne af templet og de andre bygningsværker på toppen af klippen ved Lindos i 1902-1904 blev gravet ud.

Fascinationen af fortiden havde Kinch med fra Ribe, hvor han voksede op sammen med en historisk interesseret far, der bl.a. udgav et større værk om byens topografi og historie.

Hvordan det kom sig, at filologen og arkæologen fra Ribe endte med at stå for "det første større danske udgravningsprojekt i middelhavsområdet", kan man læse mere om i en nyudgivet bog, "Store danske arkæologer".

Annonce
Udsigten fra huset, hvor K.F. Kinch boede i 1903-1904. I baggrunden klippen med borgen, hvor han ledede udgravningerne. I dag troner klippen og borgen stadig over en by, hvis midte ikke har ændret sig meget siden dengang. Foto fra bogen

Fortidens byer

Ribe spiller med ikke kun, når det gælder K.F. Kinch. Bogen slutter med et større kapitel om de senere års mange udgravninger i den historiske by. For samtidig med at hylde de store arkæologer rettes fokus mod deres jagt på fortidens byer.

Efter et indledende kapitel, som bogens to redaktører, Eva Mortensen og Rubina Raja, står for, overlades siderne til skiftende fagfolk og deres beretninger om de store: P.O. Brøndsted - skanderborgenseren, der i 1811-1812 stod bag de første danske udgravninger i Grækenland, K.F. Kinch, som ud over Lindos bl.a. udforskede den nordgræske halvø Chalkidike, Harald Ingholt, som i 1920'erne og 1930'erne arbejdede i det nu smadrede Palmyra i Syrien, randrusianske Frederik Poulsen, som i samme tidsrum sammen med Ejnar Dyggve gravede i den vestgræske by Kalydon, Aarhus Universitets P.V. Glob og hans ekspeditioner i 1950'erne til Bahrain og oldtidsbyen Dilmun, også fra Aarhus og byens universitet P.J. Riis, som i 1950'erne og 1960'erne satte sine spor i de syriske byer Hama og Tell Sukas, samt Aarhus-professoren Kristian Jeppesen og hans indsats i Bodrum på den tyrkiske vestkyst, som fra 1950'erne og seks årtier frem dominerede hans karriere som forsker.

Det hele sluttes af på dansk grund med beretningen om udforskningen af Ribes fortid, skrevet af Morten Søvsø, overinspektør ved Sydvestjyske Museer.

Gavmildt illustreret

Med 10 forskellige forfattere indblandet, bliver set springende punkt (som altid i denne slags bøger), om nogle falder igennem eller helt ved siden af. Svaret bliver et klart nej. De ni kapitler er karakteriserede ved at være indbydende at læse. Man bliver som ikke-historiker klogere uden at blive talt ned til, og de banebrydende arkæologer træder levende frem på siderne, bl.a. med de mange besværligheder, som ikke mindst de tidligste af dem måtte slås med.

Det hele følges på vej af gavmildt mange illustrationer - inklusive mange kort, som betyder, at geografien hele tiden er på plads.

Herfra skal kort sagt lyde en ubetinget anbefaling - og det gælder for alle de andre i bogen som med Kinch, at de danske arkæologer er nået imponerende vidt omkring. Vi kan ranke ryggen ikke kun på Lindos-klippen, men også mange andre steder.

Eva Mortensen og Rubina Raja (red.):

"Store danske arkæologer - På jagt efter fortidens byer"

299 sider

Aarhus Universitetsforlag

P.O. Brøndsted, som kom til verden i præstegården i Fruering ved Skanderborg, stod i 1811-1812 for den første danske udgravning i middelhavsområdet - "og måske også den første systematiske byudgravning overhovedet i Grækenland", som det siges i bogen. Det skete på øen Kea sydøst for Athen. Han blev lokket til øen af bl.a. beretninger om dette løve-monument, dateret til omikring 600 f. Kr. Foto fra bogen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce