Annonce
Debat

Ud med brændeovnene: Folkesundheden må have højeste prioritet

"For os er det ikke et spørgsmål om, hvilken forurening der giver størst skader. Vi arbejder både på at reducere forureningen fra vejtrafik og brændefyring. Forskellen er, at brændeovnene kunne forbydes i byerne uden udfordringer. Samtidig har vejtrafikken i dag fået effektive filtre og katalysatorer", skriver Kåre Press-Kristensen. Arkivfoto: Morten Dueholm

DEBAT: Det er ikke småting, vi skal høre for i Århus Stiftstidende 8. april i indlægget fra skorstensfejermester Henrik B. Jensen, fordi vi påpeger brænderøgens helbredsskader.

Først skriver Henrik B. Jensen, at folk, der dør for tidligt grundet brænderøg, er folk, der i forvejen er syge. Risikoen for at dø af brænderøg er selvfølgelig størst for danskere, der er syge. Det gælder den million danskere, der lider af hjertesygdomme, åreforkalkning, KOL og/eller astma.

Hos Rådet for Grøn Omstilling mener vi også, at syge danskere har ret til et langt liv. En holdning, som coronarestriktionerne tydeligt har vist, at er bredt flertal af politikerne deler, og som befolkningen langt hen ad vejen bakker op.

Annonce


Hvorfor skulle vi dog som grøn organisation opdigte et miljøproblem? Og hvorfor skulle landets forskere, myndigheder, Det Europæiske Miljøagentur, FN m.v. udsende den ene rapport efter den anden, der fremhæver brænderøg som et af de helt store helbreds- og klimaproblemer?


Henrik B. Jensen skriver, at der ikke er "registreret" et eneste for tidligt dødsfald i Danmark på grund af brænderøg under henvisning til, at for tidlige dødsfald beregnes. Der er skam heller ikke "registreret" et eneste for tidligt dødsfald grundet tobaksrøg.

Betyder det så, at rygning og brænderøg er uskadeligt? Nej. Det betyder, at "registrerede" dødsårsager er de sygdomme, folk dør af - f.eks. blodpropper, hjertekarsygdom og kræft. Hvorimod opgørelse af for tidlige dødsfald grundet risikofaktorer fokuserer på, hvor mange danskere der netop dør af kræft, blodpropper, hjertekarsygdom m.v. grundet rygning, brænderøg m.v.

Her kigger man således på, hvad der forårsager, at folk bliver syge og dør, da det jo er årsagerne (f.eks. brænderøg og rygning), man kan gøre noget ved fra samfundets side. At benægte, at røg er skadeligt, er useriøst. Uanset om røgen kommer fra cigaretter eller brænde.

Henrik B. Jensen skriver, at nye brændeovne udleder væsentligt færre partikler end ældre. Men han glemmer at nævne, at nye brændeovne til gengæld udleder næsten dobbelt så mange af de særlig helbreds- og klimaskadelige sodpartikler. Derfor ved man ikke, hvor stor helbredsgevinsten er ved at skifte til en ny brændeovn. Rent klimamæssigt er det til gengæld noget møg.

Henrik B. Jensen mener, at partikeludslip til indeklimaet i boliger med brændeovne kun er pletvist. Men både Statens Byggeforskningsinstitut, Rådet for Grøn Omstilling og flere internationale projekter har målt høje koncentrationer af partikler i huse med brændeovne. Også med nye brændeovne.

Samtidig viser vores målinger fra denne vinter, at naboens brænderøg kan skabe højere koncentrationer af ultrafine partikler i nye huse med mekanisk ventilation end på landets mest forurenede veje i myldretiden.

For os er det ikke et spørgsmål om, hvilken forurening der giver størst skader. Vi arbejder både på at reducere forureningen fra vejtrafik og brændefyring. Forskellen er, at brændeovnene kunne forbydes i byerne uden udfordringer. Samtidig har vejtrafikken i dag fået effektive filtre og katalysatorer.

Henrik B. Jensen mener ikke, at der kommer et forbud mod brændefyring. Der tror jeg nu, at han tager fuldstændig fejl. Der kom også forbud imod rygning i tog, daginstitutioner, restauranter m.v.

Det er vigtigt at få røgen væk fra områder, hvor vi bor tæt sammen. I København koster en gennemsnitlig brændeovn ca. 15.000 kroner årligt i helbredsskader ifølge Aarhus Universitet. Vi kan simpelthen ikke tillade den slags helbredsskader i et moderne samfund.

Henrik B. Jensen antyder, at det er spil for galleriet, når vi fremhæver helbreds- og klimaproblemer ved brænderøg. Det giver jo ingen mening. Hvorfor skulle vi dog som grøn organisation opdigte et miljøproblem? Og hvorfor skulle landets forskere, myndigheder, Det Europæiske Miljøagentur, FN m.v. udsende den ene rapport efter den anden, der fremhæver brænderøg som et af de helt store helbreds- og klimaproblemer?

Henrik B. Jensen mener, at Rådet for Grøn Omstillings arbejde med brænderøg bliver finansieret af staten. Her tager han fejl. Vores arbejde med skaderne fra brænderøg er alene finansieret af Birdlife Europe og European Climate Foundation, der støtter arbejdet, fordi afbrænding af træ har store negative konsekvenser for biodiversiteten, klimaet og folkesundheden. Det fylder for øvrigt kun ca. en procent af vores arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce