For Gellerup er det ligegyldigt, om det er en pige med tørklæde eller en dreng med lyst hår, der knokler med lektierne: Udviklingen er entydigt positiv.
For et udsat boligområde er unge under uddannelse det samme, som mange mål på hjemmebane er for en 1. divisionsklub med ambitioner om at rykke om i superligaen.
Det er vejen frem.
Mens det kniber gevaldigt for 1. divisionsklubben AGF at score mange mål på hjemmebane, går det meget bedre for de udsatte boligområder Gellerup og Tovshøj med at få unge i uddannelse.
Og det er en entydigt positiv udvikling, ifølge centerleder Birgitte Mazanti fra Center for Boligsocial Udvikling - et landsdækkende videncenter for ministerier, kommuner med flere.
»Studerende er gode rollemodeller at have i et boligområde, så det er en win-win-situation det her. For de unge, der kan få sig en billig lejlighed, og de unge i området, der får nogen, de kan lære noget af,« siger Birgitte Mazanti.
Desuden fortæller undersøgelser, lavet af Center for Boligsocial Udvikling, at uddannelse betyder meget for trygheden i et boligområde.
»Utryghed hænger ofte sammen med unge, der hænger på gaden. Ikke at de unge altid gør noget galt, men derfor kan de alligevel godt skabe utryghed. Og der er det alt andet lige bare godt, at de får et alternativ til gaden,« siger Birgitte Mazanti, der fortæller, at det er et generelt billede, at unge i udsatte boligområder som Gellerupparken i stigende grad er begyndt at få fodfæste i uddannelsessystemet.
Hvad er årsagen til det?
»Målsætningen er jo, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Derfor er både Folkeskolen og UU-vejledningen meget opmærksomme på problematikken,« siger Birgitte Mazanti.
Men en ting er at få unge fra udsatte boligområder i uddannelse. Noget andet er at få dem til at gennemføre uddannelsen.
»Vi kan se, at det er relativt nemt at få dem i gang med en uddannelse. Men det er vigtigt at gøre en indsats for at fastholde dem. Der er nogle, der har behov for ekstra hjælp. Ellers får vi en restgruppe, der dropper ud efter at have prøvet måske fire uddannelser,« siger Birgitte Mazanti.
Ifølge Danmarks Statistik er det blandt unge med anden etnisk baggrund især pigerne, der for alvor er begyndt at prøve kræfter med uddannelsessystemet.