Annonce
Aarhus

Uden 92-årige Mogens - ingen kaffe til Classic Race

Man bliver aldrig for gammel til at give en hånd med, synes Mogens Petersens valgsprog at være. Efter formiddagens kaffebrygning får han gerne tid til at se på racerløb i nogle timer. Foto: Axel Schütt
Uden en kæmpestor indsats fra en mindre hær af frivillige var Classic Race Aarhus en umulighed. Mød nestoren blandt de frivillige, Mogens Petersen.

AARHUS: Han er 92 år, vild med racerløb og så kan han brygge 2.000 kopper kaffe på en studs.

Mød Mogens Petersen fra Aarhus Nord, en af mange vandbærere, der søger for, at både stjerner og besøgende får en optimal oplevelse ud af Classic Race.

Op mod 1.100 frivillige får hjulene til at rulle til den store racefestival, og Mogens Petersen er den ældste. I juni fylder han 93 år.

Det er hans opgave at passe to hurtige kaffemaskiner, så de mange frivillige kan få et kop kaffe, når de ønsker det, og det er et job, der tiltaler Mogens Petersen.

- Jeg kan godt lide at lave noget, og det får jeg mulighed for her, forklarer han.

På en arbejdsdag langer han gerne 200 fyldte kaffekander over disken. I løbet af festivalens tre dage brygger han således 6.000 kopper kaffe.

Den tidligere officer fra Ingeniørregimentet og tidligere afdelingsleder på Thulebasen er skarp i hovedet, og fysikken fejler heller ikke noget.

- Jeg har været heldig med helbredet, forklarer han.

Annonce

En rask mand

Det gode helbred gør, at han i sin fritid kan være besøgsven for to syge mennesker. De får begge besøg én gang om ugen.

- De sidder i kørestol og er glade for at få besøg af en rask mand, forklarer han.

Det er første gang, at Mogens Petersen stiller op som frivillig til Classic Race.

- Jeg har tidligere været hernede som almindelig tilskuer, men så fik jeg den idé, at jeg da lige så godt kunne hjælpe til, forklarer han.

Hans kone sørger for at bringe og hente ham, så rent praktisk byder det lille ekstrajob i de tre dage, racefestivalen varer, ikke på de store udfordringer.

Mogens Petersen er lige kommet hjem fra et treugers ophold hos datteren i USA, og det hele artede sig så godt, at han kunne nå at få Classic Race med.

Jo, bestemt skal han da også være frivillig til næste år. Bestemt. Men så trækker han alligevel lidt på det.

- Det er lige med at få tid. Der er meget at se til. Heldigvis, tilføjer den raske 92-årige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus: Patienten har det godt, siger overlæge

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce