Annonce
Udland

Uden nobelpristagere ingen mobiler eller elbiler

Peter Nicholls/Reuters
De tre modtagere af Nobelpris i kemi lagde grundstenen til det moderne samfund, fortæller forsker ved KU.

Tre ældre herrer fik onsdag Nobelprisen i kemi for deres arbejde med litium-ion-batterier. Teknologien er endnu ikke overgået og har lagt fundamentet for det samfund, vi har i dag.

Det fortæller adjunkt ved Kemisk Institut på Københavns Universitet Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

- Litium-ion-batteriet blev udviklet i 1980 og kommercialiseret i starten 1990'erne. Så det er efterhånden blevet gammel teknologi. Men vi bruger det stadig alle steder. Så det er stadig en ekstremt vigtig teknologi, der til stadighed bliver udviklet, siger hun.

Teknologien revolutionerede batteriet, da den skabte en let, genopladelig og langtidsholdbar udgave sammenlignet med tidligere udgaver som eksempelvis bilbatterier, der indeholdt syre og var meget tunge.

Modtagerne af Nobelprisen i kemi i år, 97-årige John B. Goodenough, 77-årige M. Stanley Whittingham og 71-årige Akira Yoshino, har alle tre været afgørende for opdagelsen og udviklingen af batteriet.

- Selv små 40 år efter opfindelsen er det stadig mange af de samme materialer, vi bruger. Men vi har optimeret materialerne gennem tiden.

- Så teknologien danner allerede grobund for al det, vi arbejder med nu som elbiler og mobiltelefoner.

- Der er mange, der prøver at finder nye måder at lave batterier på for at nå den næste teknologi. Men der er ikke noget klart svar på, hvad den er. Så vi arbejder stadig videre på litium-ion-batterier, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Da John B. Goodenough er 97 år gammel, glæder det Kirsten Marie Ørnsbjerg, at han nu har fået tildelt prisen, der ikke gives posthumt.

- Inden for feltet materialekemi har vi ventet på dette her i mange år. For det er en kemi, der virkeligt har ændret den måde, vi lever på. Man kan slet ikke forestille sig en verden uden mobiltelefoner og bærbare computere.

- Så der var stor, stor glæde i materialekemi-kredse i dag, da de endelig fik den, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Opbevaring af energi er et af de helt store forskningsområder lige nu, hvor vedvarende energi som sol- og vindenergi vinder frem. Hvis det skal udnyttes optimalt og stabilt skal energien opbevares.

- Feltet er eksploderet og der er tusindvis af forskere, der nu beskæftiger sig med litium-ion-batterier. Men det er stadig meget af den gamle teknologi, det bygger på, siger adjunkten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce