Annonce
Kultur

Udfordrende kunst: Sexrobotter slippes løs i Aarhus

Kunstig intelligens breder sig i mange sammenhænge. Animation: Sidsel Meineche Hansen.

Sexrobotter vil høste de data, som din smartphone ikke når, mener kunstner, der udstiller i Kunsthal Aarhus.

AARHUS: Kunstig intelligens bliver en stadig større del af vores hverdag. Og hvad skal det ende med?

Lige nu udfordrer kunstneren Sidsel Meineche Hansen os med en sexrobot i Kunsthal Aarhus.

- Data har værdi, og for at kunne hente yderligere persondata er det smart, hvis mennesker og kunstigt intelligente maskiner har sex, siger Sidsel Meineche Hansen.

Hvad bliver slutproduktet, når det begynder med en sexdukke og går over til en sexrobot, som hele tiden bliver fodret med oplysninger om os selv? Og hvor går grænsen for os? Hvilke oplysninger vil vi af med - det er vel nogenlunde sådan vi står i det daglige, når vores smartphone beder om nye oplysninger for, at vi kan komme videre.

Det handler om nøglebegreberne "slutbruger" og "forudbestilling", og hvordan de kan inddrages i relationerne mellem sex, kunst og marked.

Udstillingen i Kunsthal Aarhus går videre med en ny udstilling i Berlin for at slutte på Statens Museum for Kunst i København. Hvert sted bidrager til produktionen af en prototype på en sexrobot.

Annonce

Udstillingen

Kunsthal Aarhus, J. M. Mørks Gade 13. Udstillingen "End-user". Sidsel Meineche Hansen. Fra 6. juli til 23. september.www.kunsthalaarhus.dk

To figurer fra udstillingen i Kunsthal Aarhus. Foto: Annelene Petersen

Virtual reality

I kunsthallen bruger Sidsel Meineche Hansen virtual reality til at forstærke oplevelsen. Man oplever en sexdukke i aktion. Hun siger, at hun med det værk undersøger den virtuelle verden som en ny kapitalistisk virkelighed.

- Sexdukker introducerer et skift i holdninger til utroskab i et menneskeligt forhold, og det kan være indbringende for sexindustrien. Hvis du har sex med en person, er det sex. Hvis du har sex med et objekt, er det onani, siger Sidsel Meineche Hansen.

I stedet for at se sexrobotten som et produkt for underholdning, der skaber en seksuel oplevelse, blev Sidsel Meineche Hansen interesseret i robotten som en datahøster og en zombie, hvis døde krop animeres af dens ejer eller de kunder, som bruger den. Jo mere engageret, brugeren bliver, jo flere data bliver skabt.

Værker fra udstillingen. Foto: Annelene Petersen

Kontrol og ejerskab

- På dybere niveau handler udstillingen om kontrol og ejerskab. En genstand, der er bestilt, er allerede en andens ejendom. Fuldt ejerskab kommer først, når genstanden har nået sin endelige form. At producere en sexrobot er for mig en form for social realisme over oplevelsen at blive gjort til en vare, siger Sidsel Meineche Hansen, der er professor i billedkunst og underviser på Det Jyske Kunstakademi i Mejlgade i Aarhus.

Hun er 37 år, vokset op i Ry, har gået på Eriksminde Efterskole ved Odder og på Daghøjskolen i Aarhus, inden hun flyttede til Berlin, Frankfurt og København. De seneste ti år har hun boet i London.

Sidsel Meineche Hansen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2007 samt Städelschule i Frankfurt am Main og Goldsmiths College i London. Hun har undervist på blandt andet CalArts i Los Angeles, Goldsmiths i London og Royal College of Art i London. Hendes kunst kombinerer træsnit, grafik og skulptur med computerskabte billeder og virtual reality. Hun arbejder med emner, som omhandler kroppen, seksualitet, køn, kapitalisme og virtuel virkelighed.

Raderinger fra udstillingen. Foto: Annelene Petersen
Værk fra udstillingen. Foto: Annelene Petersen
Sidsel Meineche Hansens skitse af, hvordan en træfigur får nye, bevægelige lemmer. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce