Annonce
Indland

Udlændinge er nøglen til dansk vækst

Palle Damborg er glad for de polske medarbejdere, som flytter til Danmark med familien. Men spanske unge og ingeniører fra fjerne lande skal være med til at sikre væksten i Danmark. Arkivfoto
DI-formand vil have spanske unge til Danmark og bedre mulighed for at hente ingeniører uden for EU - alternativt flytter produktionsvirksomhederne til udlandet.

Politikerne skal sikre virksomhederne mulighed for at hente ingeniører og andre højtuddannede uden for EU - og så skal virksomhederne have lov til selv at arbejde med at sikre nedslidte tilbagetrækning.

Det fastslår Palle Damborg, adm. direktør i Jysk Display i Viborg og formand for Fremstillingsvirksomhederne under Dansk Industri, som tegner sig for omkring 13 procent af bruttonationalproduktet. De danske virksomheder kæmper mod tyske og andre europæiske virksomheder for at sikre sig kvalificeret arbejdskraft, og dermed må Folketinget gøre det mindre bureaukratisk for virksomhederne at hente medarbejdere fra lande uden for Europa.

- Vi har prøvet at finde ingeniører og andre faggrupper i Europa. Men en polsk ingeniør i Warszawa tjener altså mere end en ingeniør i København, så de sidder godt og grundigt, hvor de sidder, konstaterer Palle Damborg.

Hvor vigtigt er det, at Folketinget lemper adgangen til at hente medarbejdere uden for EU?

- Det er et must. Alle virksomheder i Europa river i de samme medarbejdere ingeniører og it-folk, og Tyskland har et stærkt arbejdsmarked. Det må heller ikke være så besværligt at få dem ind, hvor de i dag for eksempel skal have en dansk bankkonto. De mange forhindringer giver ingen mening, og nogle virksomheder bliver nødt til at lægge deres produktion andre steder hen, hvis vi ikke får en mere liberal indstilling til at hente medarbejdere fra udlandet på forskellige kontraktformer, siger Palle Damborg.

Ledigheden er i bund, arbejdstyrken er på sit højeste, og ifølge Palle Damborg bliver virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og politikerne nødt til at tage alle muligheder i brug for at skaffe tilstrækkeligt med hoveder og hænder til at holde velfærdssamfundet i drift og skabe vækst. Ud over udenlandsk arbejdskraft handler det om at holde længere på folk længere på arbejdsmarkedet, opkvalificere ufaglærte og sikre flere lærlinge.

- Vi må ikke overse nogen muligheder, og vi kommer til at spille på alle tangenter på klaveret. I fjor kom vi i mål med Trepartsaftalen om at skabe 2100 lærlingepladser, og i år gælder det 3000. Vi har også nogle virkelig dygtige polske medarbejdere, som tager deres familie med og bosætter sig i Danmark. I Viborg Kommune har vi for eksempel en børnehave med en stor andel polske børn, siger Palle Damborg.

- Men vi må også få den ledige sydeuropæiske arbejdskraft til at bevæge sig mod nord. Der er 25 procents ungdomsarbejdsløshed i Spanien, og vi vil gerne lokke dem nordpå uanset barrierer som sprog og at de bor længe hos mor og far, siger Palle Damborg.

Han er imod en tilbagetrækningsreform med generelle regler for alle, så man kan trække sig tilbage efter et bestemt antal år på arbejdsmarkedet, for fremtiden med få hænder kræver individuelle løsninger, og de skal håndteres ude på virksomhederne.

- Vi kan ikke lave generelle regler på landsplan, for de enkelte virksomheder arbejder med stress og nedslidning på forskellige niveauer. Du kan have en jord- og betonarbejder, som har haft gode maskiner og kan arbejde som ældre, og en funktionær, som er gået ned med stress som 45-årig og trænger til tilbagetrækning som 60-årig. Man kan ikke lave en one size fits all omkring tilbagetrækning. Man skal lægge det ud til de enkelte virksomheder som ved efteruddannelse, screene og give de svageste et tilbud om at trække sig tilbage. Vi får brug for alle uanset, om de så er 72 år, siger Palle Damborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce