Annonce
Debat

Udsigt til fremskridt for udlændingepolitikken: Strammer-tælleren er væk

På kant: Integrationsminister Mattias Tesfaye har beslutter at fjerne den tæller på ministeriets hjemmeside, der nidkært opgjorde antallet af den tidligere regerings udlændingestramninger. Det var den tæller, der registrerede stramning nummer 50, som Inger Støjberg fejrede med kage. Og det var den tæller, der bevægede sig, hver gang Dansk Folkeparti fik en ny idé. 114 stod den på, da stikket blev trukket.

Man kan mene, at Tesfayes handling kun er en lille gestus. Og det er selvfølgelig sandt - men den har alligevel potentialet til at blive et reelt fremskridt for dansk udlændingepolitik. For det tælleren symboliserede var, at udlændingepolitik kun havde ét formål: at levere en stadig strammere politik. Følgelig krævede det ikke det store politiske talent at være en god minister. Blot skulle man være flittig. For hele tiden skulle der implementeres nye tiltag, der sikrede, at tallet blev ved med at gå op.

Men nu er tælleren væk, og måske kan udlændingepolitik blive til politik igen. Måske kan vi igen komme i en situation, hvor vi ikke blot lader udlændingepolitik være en evig jagt på stramninger, men faktisk ser politikken som et middel til at skabe flere muligheder og løse de problemer, mennesker oplever i deres fælles liv.

Netop dette er håbet i Tesfayes beslutning. Og hvis han har tænkt sig at fortsætte ad det spor, kan han for alvor lave et ægte paradigmeskifte på det udlændingepolitiske område: Fra evige, tankeløse stramninger til politik der nytter.

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce