Annonce
Aarhus

Udskældt trafikløsning ændres: Usynlig cykelsti langs havnen bliver synlig

Hvor begynder cykelstien og hvor slutter den? Trafikløsningen med 'shared space' langs havnefronten i Aarhus har skabt forvirring. Nu kommer der en løsning på problemer. Foto: Axel Schütt
Det skal fremover gøres mere synligt, hvor cykelstien langs Aarhus' nye havnefront er placeret. Der kommer også ændringer for letbanen på strækningen.

AARHUS: En af de mest udskældte trafikløsninger i Aarhus - nemlig cykelstien langs med Havnepladsen - skal laves om.

Cykelstien langs havnen er tænkt som en del af en ny supercykelsti mellem Riis Skov og Marselisborg-skovene, men udover navnet er der ikke meget super over cykelstien, der her i avisen blandt andet er blevet kritiseret i talrige artikler og læserbreve.

Kritikken er oftest gået på, at cykelstien er for dårligt markeret, hvilket gør den svær at få øje på. Resultatet er, at der ofte hersker kaotiske tilstande på strækningen, hvor cyklister må kæmpe om pladsen sammen med fodgængere, knallertkører og biler.

Det skal der laves om på, forklarer rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V).

- Det tager blot få minutter en mandag morgen at konstatere, at den nuværende løsning ikke fungerer. Jeg er glad for, at vi har fundet en trafiksikker løsning, hvor det bliver tydeligt for alle trafikanter, hvordan man skal færdes. Samtidig er det en løsning, som ikke skæmmer det æstetiske udtryk i området, forklarer rådmanden.

Området langs havnefronten er i dag et såkaldt shared space (delt rum). Cykelstien er i dag markeret med diskrete vejsøm, som nu bliver suppleret med optegnede cykelbaner og cykelsymboler - en løsning der allerede findes på Europa Plads.

Annonce
Der var på et tidspunkt forslag om at asfaltere cykelstien for at gøre den mere synlig. Valget er i stedet endt med denne løsning, hvor cykelstien bliver tegnet op. Illustration: Aarhus Kommune

Løsningen fungerer ikke

Bünyamin Simsek forklarer til Århus Stiftstidende, at der i udgangspunktet var et velmenende håb om, at de forskellige trafikanter ville tage hensyn til hinanden og at shared space-konceptet derfor ville fungere efter hensigten.

- Vi kan nu se, at der ofte opstår farlige situationer på stedet, så nu skal vi handle. Løsningen fungerer ikke i virkeligheden.

Der var i september 2018 forslag om at asfaltere cykelstien for på den måde tydeligere at markere den. Den løsning vil rådmanden på ingen måde være med til.

- Vi kunne være mere skarpe og markere den tydeligere, men vi har brugt mange penge på den nye havnefront, og jeg synes ikke, vi skal til at asfaltere på strækningen. Nu markerer vi cykelstien og håber og tror, at det er nok, siger Bünyamin Simsek, der generelt opfordrer trafikanterne til at tage mere hensyn til hinanden.

Også ændringer for letbanen

Det er imidlertid ikke kun cykelstien, der har givet trafikale problemer langs havnefronten.

Letbanens strækning langs havnen er også en del af det delte rum i området. Løsningen har vist sig at skabe utryghed hos letbaneførerne og uopmærksomhed fra cyklister og bilister har i mindst et par tilfælde resulteret i sammenstød mellem et letbanetog og andre trafikanter.

Fremover skal letbanen have førsteprioritet på strækningen.

Ifølge Anne Høgh Vinter, der er ingeniør hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, bliver det en fysisk ændring, der skal markere, at letbanen har førsteprioritet.

- Det er dog endnu ikke afgjort, hvilken fysisk markering, der bliver tale om, forklarer Anne Høgh Vinter.

Bünyamin Simsek har lige nu ingen bud på, hvilken løsning det ender med for at give letbaneførerne mere sikkerhed.

Illustration: Aarhus Kommune

Pullerter skal holde bilister ude

For helt at få bugt med det trafikale kaos i området, bliver der samtidig opsat sænkbare pullerter på Hack Kampmanns Plads.

De skal forhindre bilister uden ærinde i at forvilde sig ind i området.

Ifølge Anne Høgh Vinter bliver pullerterne etableret i området lige omkring Toldboden.

Arbejdet med at udføre forandringerne på og omkring Havnepladsen begynder i efteråret, når Østjyllands Politi har godkendt de sidste detaljer i projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce