Annonce
Indland

Udspil: To milliarder kan løse mangel på tømrere og sosu'ere

Regeringens mål om flere faglærte hænger ikke sammen med besparelser, siger Dansk Arbejdsgiverforening og LO.

Hvis manglen på tømrere, sosu'ere, frisører og andre faglærte skal løses, må regeringen sløjfe planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne og i stedet sende flere penge afsted.

Sådan lyder det i et fælles udspil fra de to store organisationer LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der repræsenterer henholdsvis lønmodtagere og virksomheder.

Duoen foreslår, at der de næste fire år bliver afsat yderligere 500 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne.

- Vi er nødt til at stoppe de hårde besparelser, som har været på området i flere år.

- Regeringens politik står i skærende kontrast til virkelighedens verden, hvor der fortsat er et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne, siger Lizette Risgaard, der er formand for LO.

Prognoser peger på, at der vil mangle 60-70.000 faglærte i 2025.

En del af de to milliarder kroner skal findes ved, at regeringen dropper de planlagte besparelser via det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det pålægger uddannelser at spare to procent om året.

- Virksomhederne har behov for dygtige, veluddannede unge inden for en lang række erhvervsuddannelser.

- Det kræver erhvervsuddannelser med en bedre økonomi, højere kvalitet og et bedre image, siger Jacob Holbraad, der er direktør for Dansk Arbejdsgiverforening.

Siden Folketinget i 2014 reformerede erhvervsuddannelserne og blandt andet indførte et adgangskrav på karakteren 2 i dansk og matematik, er søgningen mod erhvervsskolerne faldet.

Regeringen har et mål om, at mindst 25 procent af en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Men det bliver ifølge de seneste analyser næppe nået. I år søgte 19 procent ind.

Ud over de to milliarder kroner foreslår LO og DA, at alle unge under 18 skal have en mulighed for at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Det er ikke et opgør med karakterkravene, men unge uden de nødvendige karakterer skal have bedre mulighed for supplerende undervisning.

Derudover skal 10. klasse gentænkes, og forslaget er at rykke linjen ud af folkeskolen og over på erhvervsskolerne.

VLAK-regeringens forslag til finansloven for 2019 indeholder omprioriteringsbidraget, og dermed har erhvervsskolerne udsigt til færre penge næste år.

Regeringen har varslet et nyt udspil for erhvervsuddannelser 13. september, men har dog ikke på forhånd afsløret noget om økonomien i forslaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce