Annonce
Aarhus

Udspringsbassin, barer og volley-baner: Havnebadet tager form

Imens vinterlige temperaturer holder fast i grebet om Aarhus, er håndværkerne i gang med at gøre Havnebadet klar, så det kan bruges i den kommende sæson.

AARHUS: De galvaniserede trapper til bassinerne i det nye havnebad er monteret og klar til brug. Nu mangler de sidste områder på byens nye havnebad bare at blive beklædt med træplanker, så badeglade århusianere snart kan hoppe i vandet i den nye attraktion på havnen i Aarhus. Når altså foråret kommer, og vandtemperaturen i havnebassinet stiger.

Havnebadet, som er doneret af Salling Fondene, blev forsinket og kom ikke i brug i sidste sæson, da der opstod forhindringer med vandkvaliteten og selve stabiliteten.

- Det har vi fået styr på nu. Forringelserne i vandkvaliteten, formentlig på grund af de voldsomme nedbørsmængder, som udfordrer vores rensningsanlæg, kom bag på os. Derfor var vi nødsaget til at lave en løsning på det. Det bliver en slags inddæmning, som vandet fra havnebassinerne skal passere igennem, for at blive renset. Samtidig skærmer den kommende inddæmning af for bølgerne, der rammer ind på selve Havnebadet. På den måde bliver konstruktion skånet for de værste belastninger, forklarer chef for Bolig & Projektudvikling under Aarhus Kommune, Bente Lykke Sørensen.

Annonce
Fra toppen af Navitas kan folk der har deres daglige gang, nyde udsigten til det kommende Havnebad, som dog får en permanet placering i Bassin 7. Ikke langt herfra. Foto: Flemming Krogh

Havnebadet


  • Havnebadet forventes åbent I sommerperioden fra ca. 1. juni til ca. 31. august fra kl. 11-19.
  • Der vil i dette tidsrum være tre livreddere til stede. Det vil være livreddere i TrygFondens regi, som varetager denne funktion. I den øvrige periode vil der være åbent for offentligheden i weekenderne i ca. 4 timer, hvor der vil være 2 livreddere til stede.
  • Af sikkerhedsmæssige årsager vil der formentlig blive tale om at reducere antallet af bassiner, der kan anvendes, når der kun er to livreddere tilstede.
  • Udenfor åbningstiden vil det være muligt at bevæge sig visse steder på havnebadet, men saunaer vil være lukket af. Det vil være gratis at benytte Havnebadet - uanset hvornår man benytter det.
For de seriøse motionister bliver 25-meters-bassinet (tv) et sted, hvor de kan få trænet. Foto: Flemming Krogh

Volley-baner og barer

Den kommende afskærmning er ikke på plads endnu, men ved kajen foran Navitas kan folk, som har deres gang i huset, følge byggeprocessen med at gøre havnebadet færdigt. Inden det skal fragtes et par hundrede meter væk, til bassinet hvor Salling Tårnet i forvejen troner. På den måde får Havnebadet placering ud for området, hvor Strandbaren hidtil har ligget.

Der er endnu ikke sat en dato for indvielsen af Havnebadet, men Bente Lykke Sørensen forventer, at Havnebadet står færdigt ved udgangen af maj måned og bliver derfor klar til at tage imod badeglade gæster denne sommer.

Området på selve kajen vil også, ifølge Bente Lykke Sørensen, komme til at rumme beachvolley-baner, og forskellige barer og caféer, som man kender det fra Strandbaren, der har eksisteret på stedet i flere sæsoner.

Det mindste bassin er til små børn, som kan bade i et trygt område, der er meget lavt. Foto: Flemming Krogh
Håndværkerne er ved at lave gangbroer omkring bassinerne færdige i disse dage. Foto: Flemming Krogh
En selvstændig platform er nærmest klar til at tage imod solbadere, som kommer til at færdes på Havnebadet. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce