Annonce
Aarhus

Udstilling: Der var engang en krig - plejehjemsbeboere fortæller

Bygningen her blev svært skadet, da et tysk skib 4. juli 1944 sprang i luften i Aarhus Havn med 150 tons ammunition ombord.

På mandag åbner udstilling om besættelsen på Dokk1. Århusianske plejehjemsbeboere fortæller om livet under Anden Verdenskrig.

AARHUS: De sidste øjenvidner til besættelsen er efterhånden så langt oppe i årene, at det er ved at være sidste udkald, hvis deres erindringer skal fastholdes for eftertiden.

Det sker i udstillingen "Krigens sidste stemmer", som åbner mandag på Dokk1.

Udstillingen er resultatet af et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg, Stadsarkivet, frivillige fra Besættelsesmuseet og fotojournaliststuderende fra Danmarks Journalisthøjskole.

Frivillige fra Besættelsesmuseet har interviewet 16 plejehjemsbeboere og ni fotojournaliststuderende har fotograferet dem.

En af dem er 98-årige Metha Østergaard Pedersen, som i dagens avis fortæller sin historie om dengang, hun som ung pige i huset hos Erik Schmidt oplevede drabet på hans bror, redaktør Børge Schmidt, Århus Stiftstidende.

Annonce

Krig fascinerer og forskrækker

Når udstillingen er afsluttet, opbevares beretningerne på Stadsarkivet.

- Der er ikke meget, der både fascinerer og forskrækker os på samme måde som krig. I dag er der heldigvis kun få danskere, der kommer i berøring med krig. Men for ikke så forfærdeligt længe siden var det helt anderledes, siger Søren Bitsch Christensen, leder af Stadsarkivet i Aarhus.

Helt anderledes, ja, og nogle gange så dramatisk, at det er svært at forstå, at det kunne ske for ikke meget mere end 70 år siden i vores i dag så fredelige Aarhus.

Øjenvidne til katastrofe

Men tag blot Eli Verner Rasmussens beretning.

Han var øjenvidne til besættelsens største katastrofe 4. juli 1944, da 150 tons ammunition sprang i luften på Aarhus Havn. Mere end 2000 granater og projektiler spredte sig over byen. 33 omkom. 251 blev såret.

Eli Verner Rasmussen, der var i lære som bygningsmaler, arbejdede i en villa i Højbjerg.

Han bad sin mester om lov til at køre hjem. Eli Verner Rasmussens far arbejdede nemlig tæt på havnen, og nu frygtede sønnen for sin far.

- Det skal du ikke, Eli. Der er blæst luftalarm, og stopper tyskerne dig, er det ikke sikkert, at det går godt, sagde mester.

Eli Verner Rasmussen blev i villaen til fyraften og skyndte sig hjem, hvor der lå en seddel til ham i køkkenet.

"Vi er ovre i haven. Far er uskadt," stod der.

Udstillingen kan ses på Dokk1 til og med 28. oktober. 30. oktober til 8. november er den stillet op i trafikhallen på Aarhus Rådhus.

Derefter skal den rundt på andre biblioteker og institutioner.

Beretningerne er også samlet i et magasin, der kan hentes på denne webadresse: http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/880.

Det kan varmt anbefales.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce