Annonce
Aarhus

Udstilling: Der var engang en krig - plejehjemsbeboere fortæller

Bygningen her blev svært skadet, da et tysk skib 4. juli 1944 sprang i luften i Aarhus Havn med 150 tons ammunition ombord.

På mandag åbner udstilling om besættelsen på Dokk1. Århusianske plejehjemsbeboere fortæller om livet under Anden Verdenskrig.

AARHUS: De sidste øjenvidner til besættelsen er efterhånden så langt oppe i årene, at det er ved at være sidste udkald, hvis deres erindringer skal fastholdes for eftertiden.

Det sker i udstillingen "Krigens sidste stemmer", som åbner mandag på Dokk1.

Udstillingen er resultatet af et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg, Stadsarkivet, frivillige fra Besættelsesmuseet og fotojournaliststuderende fra Danmarks Journalisthøjskole.

Frivillige fra Besættelsesmuseet har interviewet 16 plejehjemsbeboere og ni fotojournaliststuderende har fotograferet dem.

En af dem er 98-årige Metha Østergaard Pedersen, som i dagens avis fortæller sin historie om dengang, hun som ung pige i huset hos Erik Schmidt oplevede drabet på hans bror, redaktør Børge Schmidt, Århus Stiftstidende.

Annonce

Krig fascinerer og forskrækker

Når udstillingen er afsluttet, opbevares beretningerne på Stadsarkivet.

- Der er ikke meget, der både fascinerer og forskrækker os på samme måde som krig. I dag er der heldigvis kun få danskere, der kommer i berøring med krig. Men for ikke så forfærdeligt længe siden var det helt anderledes, siger Søren Bitsch Christensen, leder af Stadsarkivet i Aarhus.

Helt anderledes, ja, og nogle gange så dramatisk, at det er svært at forstå, at det kunne ske for ikke meget mere end 70 år siden i vores i dag så fredelige Aarhus.

Øjenvidne til katastrofe

Men tag blot Eli Verner Rasmussens beretning.

Han var øjenvidne til besættelsens største katastrofe 4. juli 1944, da 150 tons ammunition sprang i luften på Aarhus Havn. Mere end 2000 granater og projektiler spredte sig over byen. 33 omkom. 251 blev såret.

Eli Verner Rasmussen, der var i lære som bygningsmaler, arbejdede i en villa i Højbjerg.

Han bad sin mester om lov til at køre hjem. Eli Verner Rasmussens far arbejdede nemlig tæt på havnen, og nu frygtede sønnen for sin far.

- Det skal du ikke, Eli. Der er blæst luftalarm, og stopper tyskerne dig, er det ikke sikkert, at det går godt, sagde mester.

Eli Verner Rasmussen blev i villaen til fyraften og skyndte sig hjem, hvor der lå en seddel til ham i køkkenet.

"Vi er ovre i haven. Far er uskadt," stod der.

Udstillingen kan ses på Dokk1 til og med 28. oktober. 30. oktober til 8. november er den stillet op i trafikhallen på Aarhus Rådhus.

Derefter skal den rundt på andre biblioteker og institutioner.

Beretningerne er også samlet i et magasin, der kan hentes på denne webadresse: http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/880.

Det kan varmt anbefales.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce