Annonce
Aarhus

Udstilling: Der var engang en krig - plejehjemsbeboere fortæller

Bygningen her blev svært skadet, da et tysk skib 4. juli 1944 sprang i luften i Aarhus Havn med 150 tons ammunition ombord.

På mandag åbner udstilling om besættelsen på Dokk1. Århusianske plejehjemsbeboere fortæller om livet under Anden Verdenskrig.

AARHUS: De sidste øjenvidner til besættelsen er efterhånden så langt oppe i årene, at det er ved at være sidste udkald, hvis deres erindringer skal fastholdes for eftertiden.

Det sker i udstillingen "Krigens sidste stemmer", som åbner mandag på Dokk1.

Udstillingen er resultatet af et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg, Stadsarkivet, frivillige fra Besættelsesmuseet og fotojournaliststuderende fra Danmarks Journalisthøjskole.

Frivillige fra Besættelsesmuseet har interviewet 16 plejehjemsbeboere og ni fotojournaliststuderende har fotograferet dem.

En af dem er 98-årige Metha Østergaard Pedersen, som i dagens avis fortæller sin historie om dengang, hun som ung pige i huset hos Erik Schmidt oplevede drabet på hans bror, redaktør Børge Schmidt, Århus Stiftstidende.

Annonce

Krig fascinerer og forskrækker

Når udstillingen er afsluttet, opbevares beretningerne på Stadsarkivet.

- Der er ikke meget, der både fascinerer og forskrækker os på samme måde som krig. I dag er der heldigvis kun få danskere, der kommer i berøring med krig. Men for ikke så forfærdeligt længe siden var det helt anderledes, siger Søren Bitsch Christensen, leder af Stadsarkivet i Aarhus.

Helt anderledes, ja, og nogle gange så dramatisk, at det er svært at forstå, at det kunne ske for ikke meget mere end 70 år siden i vores i dag så fredelige Aarhus.

Øjenvidne til katastrofe

Men tag blot Eli Verner Rasmussens beretning.

Han var øjenvidne til besættelsens største katastrofe 4. juli 1944, da 150 tons ammunition sprang i luften på Aarhus Havn. Mere end 2000 granater og projektiler spredte sig over byen. 33 omkom. 251 blev såret.

Eli Verner Rasmussen, der var i lære som bygningsmaler, arbejdede i en villa i Højbjerg.

Han bad sin mester om lov til at køre hjem. Eli Verner Rasmussens far arbejdede nemlig tæt på havnen, og nu frygtede sønnen for sin far.

- Det skal du ikke, Eli. Der er blæst luftalarm, og stopper tyskerne dig, er det ikke sikkert, at det går godt, sagde mester.

Eli Verner Rasmussen blev i villaen til fyraften og skyndte sig hjem, hvor der lå en seddel til ham i køkkenet.

"Vi er ovre i haven. Far er uskadt," stod der.

Udstillingen kan ses på Dokk1 til og med 28. oktober. 30. oktober til 8. november er den stillet op i trafikhallen på Aarhus Rådhus.

Derefter skal den rundt på andre biblioteker og institutioner.

Beretningerne er også samlet i et magasin, der kan hentes på denne webadresse: http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/880.

Det kan varmt anbefales.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce