Annonce
Østjylland

Udvalg har besluttet sig: Løfter sløret for den nye madbod på Torvet

Pølsepavillonen på Torvet må formentlig lade livet til fordel for en madbod placeret lidt længere mod nord på Torvet. Der har skabt debat i befolkningen og blandt politikerne. På billedet, der er taget for et år siden, ses fra venstre Michael Nedersøe (DF), bestyreren af pavillonen, Tung Nguyen, Esben Hedeager (K) og Niels Peter Bøgballe (S). Arkivfoto: Michael Svenningsen
S-flertallet i plan- og miljøudvalget vedtog tirsdag, at der skal etableres en ny 12-15 kvadratmeter stor madbod og et toilet på Torvet. V, DF og K mener, at man skal nøjes med toilettet og en stadeplads. Byrådet tager den endelige beslutning.

Horsens: Byrådet skal først godkende det senere på måneden, men den lange saga om servering af mad på Torvet synes nu at være meget tæt på en afgørelse.

Socialdemokratiet og dermed et flertal i byrådets plan- og miljøudvalg stemte tirsdag for, at der på Torvet skal etableres en ny permanent 12-15 kvadratmeter stor madbod i "arkitektonisk kvalitet" og et toilet, der eventuelt kan bygges sammen med madboden. Samlet pris: 1,25 millioner kroner.

- Vi følger indstillingen fra forvaltningen. Det er et forslag, der flugter med arkitektkonkurrencen for Søndergade, og den sikrer den arkitektoniske linje. Den kommende lejer får mulighed for at udvide med 10 kvadratmeter, der så i givet fald vil medføre en dyrere leje. Det her er en investering, der bliver betalt tilbage over tid, siger Niels Peter Bøgballe (S), næstformand for plan- og miljøudvalget.

Politikerne havde syv alternativer at vælge imellem til priser op til 2,5 millioner kroner. De øvrige partier, der er repræsenteret i udvalget, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, talte for den billigste løsning af de syv, nemlig at der kun etableres et toilet på Torvet, og at en stadeplads på stedet sættes i udbud.

- Det kunne f.eks. være en foodtruck, eller det kunne være en permanent løsning. En stadeplads giver en kommende lejer bedre muligheder for selv at være med til at finde den rigtige løsning, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

Annonce
Vi følger indstillingen fra forvaltningen. Det er et forslag, der flugter med arkitektkonkurrencen for Søndergade, og det sikrer den arkitektoniske linje.

Niels Peter Bøgballe (S), næstformand, plan- og miljøudvalget

K: Det er sørme mange penge

Ligesom Martin Ravn mener Esben Hedeager (K), at en stadeplads er en mere fleksibel løsning. Hedeager nævner, at det også giver mulighed for at udvide med mere servering, hvis der for eksempel er koncerter på Torvet. Socialdemokratiets løsning er dyr, mener han.

- 80.000 kr. pr. kvadratmeter er sørme mange penge i en tid, hvor vi skal spare på kommunens penge. Måske kunne man godt vente lidt med at lave en permanent løsning. Det er da i øvrigt tankevækkende, at Socialdemokratiet går så meget op i arkitektur på Torvet, når de er så lunkne på det område andre steder i byen, konstaterer han.

Hvis byrådet siger god for udvalgets beslutning, vil kommunen tilbyde Tung Nguyen, der i dag driver pølsevognen på Torvet, at drive madboden.

- Det er naturligt, i respekt for, at det er ham, der driver boden i dag. Siger han nej, vil den komme i udbud, siger Charlotte Lyrskov, konstitueret teknisk direktør i kommunen.

Det er endnu ikke besluttet, præcis hvordan den nye madbod skal se ud. Om der skal tegnes en ny bod, eller om kommunen kan kopiere en bod, der står i andre byer.

DF: Lad pølseboden blive

Udvalget kunne træffe en endelig afgørelse i sagen, men Michael Nedersøe (DF) bad om, at den endelige beslutning bliver taget i byrådet, formentlig på det næste byrådsmøde 26. august.

Her sidder Socialdemokratiet på 13 ud af 27 pladser, så partiet skal altså sikre opbakning til sit forslag fra enten SF, Enhedslisten eller Liberal Alliance, før forslaget kan blive endeligt vedtaget.

- Nu må resten af partierne på banen. Jeg mener, at vi skal beholde den løsning, vi har i dag. Næstbedste løsning er at lade være med at stille krav til arkitektur og flytte den eksisterende pølsebod til en ny placering på Torvet. Vi har en velfungerende pølsebod med glade kunder. I folketingsvalgkampen snakkede mange partier om klima, genanvendelse og ressourcespild. Her gør man det stik modsatte. Hvorfor ikke genanvende pølsevognen, specielt når det er det, ejeren gerne vil, spørger Michael Nedersøe, der er parat til at tage sagen med til de kommende budgetforhandlinger, hvis byrådet stemmer S-forslaget igennem.

Forventningen er, at den nye madbod kan blive indviet i sommeren 2020, når hele renoveringen af Søndergade og Torvet er tilendebragt.

Rammerne og økonomien er tæt på at være på plads, men det er endnu ikke besluttet, præcist hvordan den nye madbod på Torvet skal se ud. Om der skal tegnes en ny bod, eller om kommunen kan kopiere en bod, der står i andre byer. Kommunen bruger selv denne bod fra torvet i Silkeborg som reference. Den er på cirka 13 kvm - uden toilet. Prisen på den var cirka 1,2 millioner kroner plus omkostninger fra ekstern arkitektrådgivning. Foto: Horsens Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce