Annonce
Østjylland

Udvalgsformand kræver forklaring på nej til ekstra brysttjek

Region Midtjylland vil ikke følge en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at genindkalde en bestemt gruppe kvinder til ekstra tjek for brystkræft. Nu lander sagen på regionspolitikernes bord. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Regionspolitikere skal drøfte ledelsesbeslutning om at trodse henstilling fra patienttilsynet om brysttjek.

Viborg: Sagen om Region Midtjylland, der har valgt at trodse en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om ekstra tjek for brystkræft, lander nu på politikernes bord.

- Den beslutning, der er truffet, er en ren administrativ beslutning. Det er ikke noget, vi har forholdt os til, siger formand for hospitalsudvalget Henrik Gottlieb Hansen (S).

Han vil nu have sagen drøftet på udvalgets møde 5. august.

- Vi skal have nogle gode forklaringer fra administrationen om, hvorfor vi ikke skal følge henstillingen, siger udvalgsformanden.

Jyllands-Posten kunne mandag fortælle, at Region Midtjylland afviser at følge en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det drejer sig om en bestemt gruppe kvinder med specifikke brystsmerter. Styrelsen mener, at kvinderne skal genindkaldes og have en såkaldt klinisk mammografi. De pågældende kvinder har gennemgået en røntgenundersøgelse.

Annonce

Beslutningen kan laves om

Men styrelsen mener, at kvinderne i overensstemmelse med de da gældende nationale retningslinjer har krav på den fulde pakke. Den omfatter også en fysisk undersøgelse og undersøgelse med ultralyd. Koncerndirektør Ole Thomsen har forklaret, at regionen læner sig op ad speciallægers anbefalinger i Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG).

- Vi lytter til dem, fordi det er den stærkeste samling af faglig ekspertise inden for brystkræft. Jeg ved ikke, hvem der rådgiver styrelsen, så de har en anden holdning, sagde Ole Thomsen mandag til Ritzau.

To andre regioner - Region Sjælland og Region Syddanmark - har valgt at følge styrelsens henstilling. Region Hovedstaden og Region Nordjylland har hele tiden givet kvinder med disse symptomer en fuld mammografi.

- Umiddelbart kan jeg ikke forstå, at vi som den eneste region skal skille os ud, siger Henrik Gottlieb Hansen.

I første omgang skal sagen drøftes af udvalgsmedlemmerne.

- Jeg vil ikke udelukke, at vi kan finde på at lave beslutningen om, siger formanden for hospitalsudvalget.

De nationale retningslinjer for området er per 18. juni 2019 blevet ændret, så kvinder med specifikke brystsmerter som udgangspunkt blot skal have en almindelig mammografi. Styrelsen for Patientsikkerhed har dog valgt at fastholde henstillingen over for regionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce