Annonce
Østjylland

Udvalgsformand: Skoler skal ikke afvikle gæld nu

Formand for børne-, uddannelses- og kulturudvalget Lone Jakobi (S) vil ikke presse skolerne til at afvikle gæld, når de samtidig skal arbejde målrettet med de inkluderende fællesskaber. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Det er vigtigere at blive bedre til inklusion end at skolerne får afviklet gæld. Det mener i hvert fald formanden for børne-, uddannelses- og kulturudvalget.

Odder: Det er ikke smart at kræve besparelser på skolerne, når de samtidig skal styrke inklusion og flytte børn fra special- til almenklasser. Kommunen har ellers lagt op til, at skolerne skal skære i de underskud, de skubber foran sig fra tidligere år.

Derfor går udvalgsformand Lone Jakobi (S) også til møde i børne-, uddannelses- og kulturudvalget med et ønske til resten af udvalget.

- Jeg indstiller til, at vi strækker gældsafviklingsperioden, og dermed giver skolerne noget længere tid til at få afviklet oparbejdet gæld.

Når udvalget mødes på mandag, er det blandt andet for at behandle de kommunale skolers handleplaner for afvikling af de overførte budgetunderskud, som tilsammen udgør 9,2 millioner kroner fra 2018 til 2019.

- Men lige nu skal skolernes og medarbejdernes fokus være at arbejde med de inkluderende fællesskaber, og så kan det ikke nytte noget, at der samtidig skal være bekymring og uro på lærerværelserne, siger Lone Jakobi.

Det er især Parkvejens Skole og Vestskolen, hun gerne vil give en redningskrans.

Annonce

Lige nu skal skolernes og medarbejdernes fokus være at arbejde med de inkluderende fællesskaber, ikke afvikling af gæld.

Lone Jakobi (S)

Koster mange fyringer

I Parkvejens Skoles egen plan vil det kræve en reduktion på 18 stillinger, fyringer og naturlig afgang, at opnå et budget i balance.

De færre lærere og pædagoger vil betyde, at man blandt andet må afskaffe svømmeundervisning, og at fransk ikke længere kan være et tilbudsfag. Desuden vil der være færre inklusionstimer, læsevejledning og ressourcetimer.

På Vestskolen er der også udsigt til det, der i planen kaldes "personaletilpasninger". Desuden arbejder man med at finde de manglende 2,4 millioner kroner ved at skære i undervisningstiden, spare på undervisning og omlægge inklusions- og støttetimer.

- Det hænger bare slet ikke sammen med den opgave, vi har foran os, og som vi har investeret i, fordi vi vil have, at inklusionen skal lykkes bedre, siger udvalgsformanden.

Færre elever koster

Helt udenom reguleringer af budgetterne kommer skolerne ikke, uanset hvad flertallet i BUK-udvalget beslutter.

For der skal reguleres i forhold til elevtallet, som falder, så også på det punkt ser det skidt ud de fleste steder.

- Gælden er ikke så vigtig lige nu, hvor vi skal lykkes med de inkluderende fællesskab, siger udvalgsformanden.

Men konsekvensen af faldende elevtal, færre elever i modtageklasser og en ny model for betalingsmodel, som byrådet netop har vedtaget, og som vil betyde færre penge flere steder, det skal skolerne til gengæld budgettere med.

- Men det er jo den slags budgetreguleringer, man altid skal forholde sig til som leder, siger Lone Jakobi.

Skal Parkvejens Skole have genoprette økonomien med de børnetal, man kender nu, så skal der reduceres 18 medarbejdere i de kommende budgetår. Arkivfoto: Morten Pape

Gælden må ikke vokse

Da byrådet tidligere på året behandlede de kommunale institutioners overførsler af overskud og underskud, var skolernes økonomi allerede et tema.

På daværende møde blev det foreslået, at man slettede gælden på skoler og Børne- & Familiecentret i forbindelse med budgetlægningen, så arbejdet med bedre inklusion kunne få en bedre start.

Så langt vil Lone Jakobi ikke gå.

- Men jeg synes ikke, der er nogen grund til, at skolerne skynder sig at afvikle gæld over to budgetår. Det vigtige er, at budgetterne bliver tilpasset, så gælden ikke vokser yderligere, mener udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce