Annonce
Aarhus

Omfattende udvidelse af Viborgvej til 155 millioner kroner på vej: Her er planerne

En udvidelse af Viborgvej har været på tegnebrættet i årtier. Nu ser der ud til at ske noget. Arkivfoto: Axel Schütt
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune fremsender efter flere forsinkelser nu et forslag til byrådet om en udvidelse af Viborgvej. Hovedforslaget foreslår bl.a. at lukke sideveje for at øge fremkommeligheden. Derudover foreslås en række trafikale tilvalg, der ikke er afsat penge til.

TILST: Udvidelsen af Viborgvej til fire spor rykker efter længere tids forsinkelser nærmere. Hvis alt går efter planen, kan første spadestik tages i 2021.

Teknik og Miljø præsenterer nu byrådet for et forslag til det over 150 millioner kroner dyre vejprojekt. Sagen er mandag i Magistraten på sin vej til byrådet, hvorfra det senere skal sendes ud i otte ugers offentlig høring inden vedtagelse.

Planen har længe været at udvide Viborgvej fra nuværende to til fire spor på strækningen mellem Sommervej og Tilst Vestervej. Strækningen er under hårdt pres af trafik, og udvidelsen skal både øge fremkommeligheden og gøre det mere sikkert at færdes på den centrale indfaldsvej, hvor der ifølge trafiktællinger i 2018 kørte 22.000-24.000 biler i døgnet.

- Presset på Viborgvej vil blot blive større i de kommende år, og vi har brug for udvidelsen, hvis vi skal sikre fremkommeligheden fremadrettet. Udvidelsen af tre kryds på strækningen i 2017 var første vigtige skridt, og nu er vi klar til det næste, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

Forvaltningen holder fast i, at udvidelsen skal foregå på sydsiden af vejen. Man er opmærksom på, at beboerne i Holmstruphøj er uenige i denne beslutning, men embedsmændene forklarer, at den sydlige løsning fører til færrest indgreb hos vejens naboer, er billigst og giver kørselsmæssige hensyn under anlægsarbejdet.

Annonce

Tilvalg

Foruden hovedforslaget om udvidelse af Viborgvej angiver indstillingen fra Teknik og Miljø en række tilvalgsmuligheder, der alle koster ekstra. De er:

  • Sti under Viborgvej ved Holmstruphøjvej: 15 mio. kr.
  • Sti ved Hjordhøjgårdsvej: 10,9 mio. kr.
  • Støjskærm ved Bymosevej: 4,2 mio. kr.
  • Beplantning: 1,5 mio.kr.
  • Belysning: 5,4 mio. kr.
  • Dobbeltrettet cykelsti på Borumvej: 13 mio. kr.

Holmstruphøjvej lukkes

Den mest indgribende del af planen går ud på at lukke Holmstruphøjvej ud mod Viborgvej af trafiksikkerhedsmæssige grunde, når der bliver fire spor. At lukke sideveje er en model, kommunen har anvendt på en række andre indfaldsveje for at sikre fremkommeligheden på indfaldsvejen.

Forvaltningen har undersøgt to muligheder for at skabe en anden adgang for de cirka 100 boliger i Holmstruphøj-området.

Den ene mulighed (hovedforslaget) er en ny adgang ad Jernaldervej, hvor der skal anlægges et nyt vejstykke på 20 meter på tværs af et grønt område og en hovedsti. Løsningen kræver en dispensation fra lokalplanen.

Den anden og alternative mulighed er et lyssignal på Viborgvej med en såkaldt fransk løsning, hvor venstresvingende fra Holmstruphøjvej kører ud i deres egen vejbane, som derefter flettes sammen med den udgående trafik. Denne løsning er 2,5 mio. kr. dyrere.

- Hvis man kender udkørslen fra genbrugspladsen Eskelund mod venstre, er der der også tale om en fransk løsning, hvor man har sin egen bane og derefter en sammenfletning. Fordelen er, at det ikke stopper den udgående trafik, fortæller sagsbehandler Ole Gregor fra Teknik og Miljø.

Eldalen og Munkemosevej

I hovedforslaget skal Eldalen, der løber parallelt med Viborgvej, rykkes ind i de nuværende forhaver til boligerne langs vejen.

Desuden vil Munkemosevej også skulle lukkes som ureguleret kryds ud mod Viborgvej. I stedet kan man forlænge Munkemosevej i et sving som parallelvej med Viborgvej hen til lyskrydset ved Sommervej.

Alternativt kan man føre en ny vej fra krydset ved Sommervej stik syd på mod Bymosevej. Her ligger dog en ejendom, så det vil indebære, at kommunen kan indgå en frivillig aftale med en beboer om at købe og rive beboerens hus ned for at få plads til en ny adgangsvej. Denne løsning vil koste 1,6 mio. kr. mere.

Det er strækningen mellem Sommervej og lyskrydset ved Tilst Vestervej, der skal udvides til fire spor. Strækningen mellem Tilst Vestervej og vestpå mod motorvej E45 skal ikke udvides, før staten beslutter sig for, om den vil gennemføre den planlagte omdannelse af Viborgvej mod vest til motorvej.

Flere tilvalg

Ifølge Teknik og Miljø er der afsat i alt 161,5 millioner kroner til hele projektet, hvoraf hovedforslaget koster 155,5 mio. kr. Tilbage er der altså kun 6 mio. kr. til at anvende på de alternative løsninger og en række forslag til tilvalg, som fremgår af faktaboksen.

Med mindre, at det lykkes at udføre arbejdet billigere end budgetteret.

Også måske er det en mulighed. For borgmesterens afdeling har været inde over og haft firmaet Cowi til at sammenlige prisen på vejprojekter i andre kommuner. Og en række andre steder ligger udgiften per kilometer vej noget under Aarhus-budgettet.

Omkostningerne til projektering, tilsyn og administration er også til den høje side i Aarhus, fordi udvidelsen af lyskrydsene allerede er gennemført, og det ofte er her der er mest arbejde med projektering og tilsyn. Dermed kan der ligge en mulig "reserve", man kan anvende til nogle af tilvalgene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];