Annonce
Erhverv

Udvikling på havnen: Ny bydel skal hedde Færgebyen

Folkene bag Færgebyen har lavet et bud på, hvordan den nye bydel på havnen kan komme til at se ud. Men det endelige udtryk skal defineres nærmere i den viderer proces, står der i projektet. Illustration fra projektetforslaget
Kommunen har fået to bud på et stort havneareal, og byrådet valgte et projekt med navn Færgebyen. Folkene bag vil inddrage byens borgere i processen, og det første møde holdes i november.

Odder: Havnebad, promenade og undervisningslokaler. Det er nogle af de ting, man kan lave ved et nyt byggeri ved havnen i Hou, og Nicolai Hommelhoff vil gerne høre, hvad byens borgere tænker.

Han er medstifter og partner i Domis, som har udviklet en lang række ejendomsprojekter primært i Aarhus. Og firmaet har lavet et projekt for havneområdet i Hou sammen med arkitektfirmaet Flæks.

- Men vi vil ikke være dem, der kommer inde fra Aarhus og bygger højt på havnen i Hou. Vi arbejder med borgerinddragelse, og vi sætter livet og borgerne før byggeriet. Hvad lokalområdet vil, er vigtigt. Vi vil lave en proces i samarbejde med byen og skabe liv, så det bliver et godt sted at være, siger Nicolai Hommelhoff.

Fredag satte han sin underskrift på en aftale med Odder Kommune, som har solgt et 15.000 kvadratmeter stort område på havnen. Dog er købet betinget af, at der bliver lavet en lokalplan.

Annonce
Vi glæder os til at fortælle mere om projektet og inddrage borgerne, derfor inviterer vi til et offentligt møde.

Nicolai Hommelhoff, partner og medstifter, Domis

Kender området

- Det er en cadeau, at byrådet valgte os. Vi er ikke lokale, men mit første job var i Strandshoppen ved Saxild Strand, og jeg kender området. At der findes noget som Hou Havnefest, ser jeg som en gave for vores projekt, siger Nicolai Hommelhoff.

Projektet bliver præsenteret for byens borgere tirsdag den 19. november klokken 19, og alle er velkomne.

Den nye bydel skal hedde Færgebyen, og det er der flere grunde til; Hous første permanente beboer hed Christian Færgemann, og som bekendt er Hou en færgeby. Desuden vil navnet måske give mindelser til Jullerup Færgeby, som kan give et smil på læben for mange, står der i projektet.

Kommunen har flere gange lavet en helhedsplanen for byggeri på området ved Hou Havn, men uden at kunne få realiseret noget. I 2014 blev den seneste helhedsplan lavet, og den har folkene bag projektet taget udgangspunkt i.

- Vi skal ikke bygge for højt, og vi snakker huse med saddeltag. Måske kan vi lave et havnebad, det skal afklares under processen. Vi skal lave noget, der passer ind, og vi skal ikke bygge for dyrt. Men vi er også på første række i Hou, så vi skal lave noget af værdi, siger Nicolai Hommelhoff.

Bruger FN's verdensmål

Færgebyen tager også udgangspunkt i tre af FN's verdensmål og har en række ideer til at opfylde dem.

Mål 3 handler om sundhed og trivsel, det kan sikres med en løbebane, en havbane til svømmere samt en delebådsordning.

Mål 4 er kvalitetsuddannelse, og projektfolkene har allerede talt med Egmont Højskolen og HMI om muligheden for at lave undervisnings- og værkstedsfaciliteter.

Mål 6 handler om rent vand og sanitet. Man kan måske samle regnvand op og genbruge det i toiletter, og så skal der bruges byggematerialer, der ikke frigiver skadelige stoffer.

Der er også tænkt på en café, og Nicolai Hommelhoff har talt med folkene bag restauranten på Fru Møllers Mølleri i Bjerager.

- Det er dem, vi udvikler med, og det er vigtigt, at de er lokale, siger han.

Der er plads til 70-80 boliger, som skal sælges til familier, enlige og par, og desuden kommer der erhvervsbyggeri - alt afhængigt at efterspørgslen.

Visionen er, at den nye færgeby både skal være et godt sted for Hou, for byens borgere og for dem, der flytter ind i de nye boliger. Illustration fra projektforslaget
Færgebyen skal ligge i området meIlem færgehavnen og lystbådehavnen. llustration fra projektforslaget
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce