Annonce
Sport

Uffe Bech vil hjælpe græsk storklub tilbage i titelræs

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uffe Bech har fået en treårig kontrakt hos Panathinaikos, som er på jagt efter fordoms styrke.

Efter nogle magre år i tysk fodbold og et lejeophold i Brøndby i sidste sæson skal den tidligere landsholdsangriber Uffe Bech forsøge få fart på karrieren igen i græsk fodbold.

Den 26-årige tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-angriber skrev tirsdag kontrakt med den græske storklub Panathinaikos, der har givet ham en treårig aftale.

Bech skiftede i 2015 fra FCN til tyske Hannover 96, men han fik aldrig bidt sig fast som stamspiller. Det blev kun til 21 kampe og 2 mål samt et par udlejninger.

En pokaltitel i 2014 er Panathinaikos' seneste triumf, og det seneste mesterskab går helt tilbage til 2010 for den hæderkronede klub.

Men det skal der laves om på, og Bech ser spændende perspektiver i klubbens projekt.

- Det er en stor ære for mig at komme til et stærkt hold og en velkendt klub i Europa, siger danskeren til klubbens hjemmeside.

- Panathinaikos er ved at bygge op for igen at kunne spille med om titlerne, og jeg vil gerne være en del af det projekt. Jeg tror, at jeg kan hjælpe holdet med min hurtighed og teknik.

Uffe Bech fortæller, at han mødtes med klubbens sportsdirektør, Nikos Dabizas, og holdets cheftræner, Giorgos Donis, i Amsterdam, da den græske klub var på træningslejr.

Og så har han spurgt den seneste landsmand til at spille i Panathinaikos til råds.

- Jeg spurgte min landsmand Rasmus Thelander til råds, og han havde kun positive ting at sige om Panathinaikos, siger Uffe Bech.

Thelander var i klubben fra 2015 til 2017.

Uffe Bech skifter på en fri transfer, da hans kontrakt med Hannover 96 udløb denne sommer.

Han står noteret for tre A-landskampe for Danmark - alle i 2014.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce