Annonce
Aarhus

Ugens butik: Smukke skræddersyede kjoler med sjæl

<p>Kvaliteten af det skræddermæssige håndværk er alfa og omega for Mette Marie Aaes Emery. Foto: Kim Haugaard</p>

I vinduespartiet hos Vintage Divine poserer elegante kjoler for at lokke den forbipasserende indenfor til en svunden tid, hvor tøjet fortæller sin helt egen historie.

I Klostergade ligger second-hand butikken Vintage Divine bag den rødgule facade på en gammel købmandsgård.

Annonce
Kvaliteten af det skræddermæssige håndværk er alfa og omega for Mette Marie Aaes Emery. Foto: Kim Haugaard

Der kan man til lyden af afdæmpet jazz betragte den gamle købmandsgårds hvide træpaneler, mens man går på opdagelse i et hav af flotte, særprægede kjoler.

Vintage Divine sælger også udstyr - hatte og sko - til kjolerne.

I den afslappede atmosfære føles det næsten som om, at man med kvindemoden har taget en tidsrejse tilbage til 1920'erne.

Vintage Divine er for nylig flyttet ind i Klostergade i Aarhus.

»Jeg har altid selv gået i vintagekjoler til blandt andet mit afgangsbal,« fortæller Mette Marie Aaes Emery, der ejer Vintage Divine.

»Jeg begyndte hurtigt at samle på kjoler, og snart havde jeg købt en masse, jeg ikke kun passe.«

De store indkøb førte til, at hun i 2009 åbnede sin egen webshop. Herfra steg efterspørgslen stødt, og i 2012 slog hun dørene op til den første Vintage Divine butik i Høegh-Guldbergsgade 17.

Kvaliteten af det skræddermæssige håndværk er alfa og omega for Mette Marie Aaes Emery, og butikkens udvalg består da også af originale håndsyede genbrugskjoler, hvoraf de yngste er fra starten af 1970'erne.

»Kjolerne er fra en tid, hvor man gjorde noget ud af tøjet. Efter 1960'erne kom det masseproducerede stangtøj.«, fortæller hun.

Fredag 14 august flyttede butikken til midtbyen i Klostergade 58, hvor et lille jazzorkester spillede på torvet. »Det væltede ind med mennesker,« fortæller Mette Marie Aaes Emery.

»Det var en rigtig god dag. Der er et helt andet liv hernede.«

Kjoler med en unik historie

Tæt ved butikkens indgang hænger en yndig lyseblå brudekjule. Den stammer fra en ældre dame, som blev gift i starten af 1960'erne.

»Efter bryllupet farvede hun den, så den kunne bruges som selskabskjole, men de håndsyede roser er forblevet råhvide,« fortæller Mette Marie Aaes Emery.

Hver enkelt tøjstykkes forhistorie fascinerer hende meget. Hun opkøber selv tøjet direkte fra eksempelvis ældre kvinder, der skal på plejehjem eller fra slægtninge, der rydder op i et familiemedlems dødsbo.

Ofte fortæller kunderne hende historier om, hvordan tøjet blev lavet, og hvilken betydning det har haft i deres liv. Mette Marie Aaes Emery har også medvirket i DR-serien Skattejægerene, hvor hun på åben skærm gik på jagt efter gammelt vintagedesign.

Ifølge hende, har kjolerne en fortid men de får samtidig nyt liv, når de gives videre og bruges i nutiden.

»Folk kan godt lide, at tøjet har sin egen historie, for mange vil gerne være unikke i dag«, bemærker hun.

Når hun finder noget genbrugsguld, sørger hun for at reparere, vaske og rense det, inden det kommer i butikken.

Med en uddannelse som malerikonservator falder interessen for at bevare tøjets historiske autenticitet hende naturligt. Næsten alle butikkens kjoler er skræddersyede til én kvindes mål, og derfor eksisterer de kun i et eksemplar.

Ambitiøst håndværk

Hver kjole i butikken har sit helt eget look. Nysgerrige kunder kan gå på jagt mellem alt fra en sort James Bond-badedragt med netmønster og synlig mave til en hvid kjole i brokadesilke med håndsyede perler og sidst men ikke mindst til elegante, store brudekjoler langs butikkens endevæg.

Mette Marie Aaes Emery fremviser en håndsyet koralrød kjole i creppet silke udformet i timeglasfacon fra Magasins gamle modesalon.

Her vidner lækre detaljer som silkefor og små knapper om sublimt håndværk, og ens tanker ledes hen på smukke kvinder som Marylin Monroe.

Finder man drømmekjolen, kan Mette Marie Aaes Emery hjælpe med at lægge den op eller sende den videre til en skrædder for at få tilpasset målene. Hendes mor er dygtig til at sy i hånden og arbejder også i butikken.

Det er netop datidens udførlige håndværk og det, at man importerede fine materialer fra storbyer rundt om i Europa, der gør tøjets kvalitet så høj, mener Mette Marie Aaes Emery.

Kjolerne fremhæver kvindekroppens former. Selvom en blomstret kjole ganske vist ser stor ud på bøjlen, kan den gøre elegant figur på en kvinde, der kan fylde den ud formmæssigt.

Udover kjoler sælger butikken også gammeldags vintagetilbehør som hatte, paraplyer, pelscapes, håndbroderede tasker, sko med mere.

Opgør med kødgryderne

Butikkens retrounivers giver et dybere indblik i kvindemodens udvikling op igennem 1900-tallet.

»Det handler om, at kvinderne pludselig tør at være selvstændige og frigøre sig«, fortæller Mette Marie Aaes Emery, imens hun holder en klassisk grøn »Le Garcon« kjole op fra de brølende 1920'ere. Den snører brystet ind og blotter ben og ankler.

I den anden ende af butikken vidner en hvid kjole i militaristisk design med uniforminspirerede knapper om 1940'ernes krigstilstand. Vender man igen blikket 180 grader viser en lårkort kjole, hvordan 1960'erne gjorde sig bemærket med A-linje i farvet kunststof.

Efter den kendte tv-serie Mad Men fik 1950'er tøj en opblomstring, og det hænder da også, at kunder kommer ind for at finde udklædning til temafester.

Mette Marie Aaes Emery fortæller, at det selvfølgelig er sjovt med temaefterspørgslen, men at hun også godt kan lide, når folk investerer sig personligt i tøjet og gør det til sit eget i hverdagen.

En hverdagskjole ligger prismæssigt mellem 350 og 1000 kroner, mens brudekjolerne ligger mellem 2000 og 4500 kroner, fordi der er gjort ekstra ud af dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce