Annonce
Aarhus

Ugens Loppefund: Dette brætspil er en mindre formue værd

Har du dette spil stående i skabet, så kan det veksles til cirka en 'tusse'. Foto: Morten Dueholm
Hero Quest er en klassiker fra 1990'ernes drengeværelser, og har du et eksemplar stående i skabet, kan det veksles til en tusindekroneseddel.

Spil: Et nyt brætspil koster adskillige hundrede kroner i butikkerne, og hvis tanken om at betale så meget giver dig udslæt, så prøv i stedet at gå ind i en vilkårlig genbrugsbutik.

Her vil du opleve, hvordan tårne af gamle brætspil faldbydes til 10-20-30 kroner stykket.

De fleste af dem er ikke mere værd og vil ikke kunne sælges videre med fortjeneste. Men en sjælden gang imellem kan man finde guld gemt i stakkene.

Eksempelvis dette Hero Quest spil, som kan indbringe en god slat i videresalg, selv hvis der mangler en stump eller to.

Annonce

Skattejagten

  • I sin fritid er journalist Jesper Bech Pedersen en passioneret loppejæger.
  • Det er spændingen ved skattejagten, der driver værket, snarere end nogen egentlig forstand på design og sjældenheder.
  • Blind høne kan dog også finde korn, og derfor følger vi løbende med i, hvad Jesper Bech Pedersen finder i sin skattejagt.

Barbar eller elver?

Spillet er fra 1989 og det er en såkaldt "dungeon crawler" - et spil hvor man bevæger sig ned i en underjordisk krypt for at redde skønjomfruer, kæmpe mod monstre og rage skatte til sig.

Hero Quest vandt med rette en pris for ”bedste grafiske præsentation af et brætspil", da det udkom. Billedet af den sværdsvingende barbar på låget er ikonisk, og de små figurer indeni - som man selv kunne farvelægge - gør det let at leve sig ind i rollen som helt.

Spillerne indtager rollen som enten barbar, dværg, elver eller troldmand, der alle har forskellige evner. Barbaren og dværgen kan primært slås og tage skade, mens elveren og troldmanden er mere svagelige, men til gengæld også råder over magi.

Den femte spiller indtager rollen som spilmester. Han styrer de onde figurer og de øvrige spilmekanikker så som fælder og muligheden for at finde skatte.

De er også noget værd

Der findes mange af denne type bræt-rollespil, men af en eller anden grund var det især Hero Quest, der blev spillet på børneværelserne i 1990'erne.

I dag er ungerne blevet voksne og villige til at betale en pæn sum for en smag af barndommens nostalgi.

Et komplet spil kan sælges for omkring 1000 kroner eller mere. Selv har jeg en enkelt gang været så heldig at finde et i en genbrugsbutik til en 10'er, hvilket var et svineheld. Det er for længst solgt videre, så spillet på billederne er det fra mine børneår.

Tip: Der findes andre gamle spil, som også er en del penge værd. Eksempelvis Landmandsspillet, Derby og Multinational, som alle kan sælges for 300-500 kroner, alt efter standen.

En ork svinger truende med sin morgenstjerne. Han skal besejres ved hjælp af de medfølgende specialterninger. Foto: Morten Dueholm
Illustrationen af den sværdsvingende barbar på låget af Hero Quest er legendarisk. Faktisk vandt spillet en pris for sin grafiske fremstilling, da det udkom. Foto: Morten Dueholm
Man kan vælge at spille som én af fire forskellige figurklasser. Er man ikke fire spillere, kan én spiller styre flere figurer på en gang. Hele spillet kan således spilles af kun to spillere, idet den sidste styrer de onde. Foto: Morten Dueholm
Brættet er det samme, men missionerne og eventyrene er forskellige fra spil til spil, så der er høj genspilsværdi. Foto: Morten Dueholm
Jesper Bech Pedersen, journalist.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce