Annonce
Aarhus

Ugens loppefund: Kählervasen var ikke en Kähler - husk at kigge efter stemplet

Den buttede blå vase har et tydeligt stempel i bunden og er en ægte Kälervase. Foto: Flemming Krogh
Gamle vaser, skåle og fade fra Kählers værksteder er eftertragtede, men ægtheden kan være en udfordring. Det oplevede avisens udsendte, da han tog en blå gulvvase med hjem fra et loppemarked.

AARHUS: For et utrænet øje kan det virke uoverskueligt, når man dumper ind i et loppemarked. Men søger man noget særligt, gør det jagten nemmere.

Som ung fik jeg foræret en vase fra fabrikken Kähler med et blomstret mønster i mørkeblå og brunlige nuancer. Giveren var min mor – hvem forærer ellers en ung mand en vase i gave. Igennem årene er min interesse for keramiske vaser og fade fra de hedengangne værksteder i Næstved langsomt vokset.

Der findes talrige serier fra Kähler, som eksisterede i det forrige århundrede (Kählerfabrikken lukkede i 1975, men blev senere opkøbt af den århusianske arkitekt Frantz Longhi, som producerede vaser, stel og andre produkter under navnet indtil det blev overtaget af firmaet Rosendahl Design Group i 2018 red.). I 70’erne lavede man serier med et industrielt og enkelt udtryk. Tidligere, i en lang periode før 2. verdenskrig, fremstillede de dygtige kunsthåndværkere på Kähler de smukkeste brugsting i hånden med en særlig teknik: I stedet for at bruge en pensel til at dekorere med, fyldte man farve i kohorn, som man påførte i de fineste, originale mønstre.

Det er brugstingene fra netop dén periode, som jeg især leder efter, når jeg besøger lokale loppemarkeder. Dengang blev der fremstillet mange fine vaser på værkstederne i Næstved, og da der er bevaret mange af dem, er priserne som regel ikke voldsomme.

Annonce
I de gamle vaser og skåle fra Kähler er initialerne HAK præget ind i bunden. Det er en forkortelse for Herman A. Kähler, som grundlagde keramikværkstederne i Næstved. Foto: Flemming Krogh

Uægte uden værdi

Ofte hænger pris og størrelse sammen. Gulvvaserne er de dyreste og mest sjældne. Og dem har jeg ingen af i min lille samling derhjemme. Derfor blev jeg naturligvis glad, da jeg stødte på en slank gulvvase i blå nuancer på et marked i Risskov i sommer. Med et par glasurafslag og en reparation i toppen, var prisen sat til 100 kroner.

Kigger man i bunden af vaser eller fade, vil man ofte kunne afgøre, om det er en ægte Kähler, da der er stemplet HAK i bunden. Det kan dog være noget utydeligt, og den blå krukke havde da heller ikke et tydeligt stempel med HAK.

Ved et visit hos et lokalt vurderingsfirma fik jeg en nedslående besked. Selvom vasen er dekoreret på samme måde som de gamle Kählervaser, er den ikke original. Og med de skavanker, den har, er den nærmest værdiløs, lød beskeden fra vurderingsmanden.

Stempel trækker op

En mindre vase i en smuk, nærmest lidt buttet facon, købte jeg for nylig på Godsbanen i Aarhus for 700 kroner. Den fik en bedre vurdering. Med et tydeligt stempel i bunden blev vasen i en dybblå glasur med blomster i en rødlig farve vurderet til 1.000 kroner, da den havde en minimal glasurskade i bunden. En skønhedsfejl, jeg ikke selv havde opdaget, og som naturligvis trækker fra i prisen.

At tingene har små fejl, lever jeg fint med. Det føles godt, når man fornemmer, at en ting har haft et liv. Den blå gulvvase, som formentlig ikke er en Kähler, får lov til at blive stående. Indtil jeg får held til at finde en ægte Kähler i en stor størrelse, der kan bruges som gulvvase.

Fire små, intakte Kählervaser blev købt på sommerens loppemarked på Tangkrogen. De kostede omkring 225 kroner stykket, men det samlede køb endte på 600 kroner. Foto: Flemming Krogh
landsbylandsbyerkan selvildsjæleudviklingnex
Den blå gulvvase får lov til at blive stående i stuen, indtil en ægte Kähler dukker op engang. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce