Annonce
Aarhus

Ugens wiki: Jernbanen opslugte Jægergården

Jægergården ved Jægergårdsgade klemt inde mellem Centralværkstedets industribygninger. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.
Når man i dag går på Frederiksbjerg og forbi Jægergårdsgade, så er det nok de færreste, der tænker over, hvordan denne gade oprindeligt fik sit navn.

Aarhus: Jægergården var oprindeligt et markhus under Marselisborg Gods. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt Marselisborg Jægergaard. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus Kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''Jægergården''.

Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige bygning har der været administrative kræfter forbundet til denne.

Annonce

Administrationshus for godset

Den nuværende Marselisborg Allé var oprindelig en marksti, der forbandt Jægergården med Marselisborg Gods. Fra herregården alene kunne man ikke overskue opsynet med godsets jord og flere ’administrationshuse’, som Jægergården, blev derfor opført.

I starten af 1700-tallet beskrives det, at Peder Nielsen boede i Marselisborg Markhus. Da han også var skytte, blev det af og til betegnet som Skyttehuset, men endnu ikke som Jægergården. Huset har formentligt også haft mindre prangende karakter dengang. I 1724 blev markhuset erstattet af en mere standsmæssig bindingsværksgård, der for første gang omtales som 'Marselisborg Jægergaard.

Denne lå omtrent midt imellem Aarhus og Marselisborg, og bygningens første beboer – Johan Christoffer Redder – fik titlen ''skovrider''. Det var dog ikke just nogen ridderlig opførsel, som blev forbundet med ham, idet der findes flere eksempler på voldsdomme og lignende i hans forholdsvis korte arbejdstid på Jægergården.

Fra enkesæde til traktørsted

I sidste halvdel af 1700-tallet ændrede Jægergårdens formål sig. Skovridernes arbejde udgik fra en skovridergård i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.

Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Marselisborgs gartner, Henrik Anton Flentie, som i 1788 havde fået bopæl på gården, i slutningen af 1790erne Jægergården som et eftertragtet traktørsted.

Langt uden for byen

Traktørstedet på Jægergården fik en kort levetid, og da der i 1831 udbrød koleraepidemi, blev Jægergården bestemt til isolationslokaler, hvis Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat, og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården.

I 1843 købte købmand Anders Malling Jægergården samt de tilhørende 26 tønder land af godsejer Ingerslev. Efter et par år måtte Malling dog indse, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, så han flyttede tilbage til byen igen og solgte hurtigt Jægergården igen.

Efter gennem nogle år at have haft mange skiftende beboer opkøbte Mads Pagh Bruun (navnefader til M.P. Bruuns Gade) i 1857 Jægergården, og nye tider fulgte.

Jernbanens indtog

I 1962 kom jernbanen til Aarhus, og dette fik stor betydning for både Jægergården og for Aarhus. I 1880 blev de Danske Statsbaner (DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til Centralværkstedet. Centralværkstedet krævede plads, og snart var den før så idyllisk beliggende Jægergården klemt inde af industribygninger.

Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig noget af Jægergårdens jord til Centralværkstedets udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB, der indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården stod nu som et gammelt faldefærdigt fremmedelement mellem Centralværkstedets bygninger. Den blev derfor nedrevet, og den nye administrationsbygning blev opført i 1910 lidt længere oppe af gaden.

I 1998 blev mange af Centralværkstedets bygninger nedrevet, hvorefter Aarhus Kommune opførte en ny administrationsbygning efter tegninger fra NCC Rasmussen og Schiøtz på samme grund, som den gamle gård havde ligget – og med samme navn. ”Jægergården”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce