Annonce
Aarhus

Ugens wiki: Jernbanen opslugte Jægergården

Jægergården ved Jægergårdsgade klemt inde mellem Centralværkstedets industribygninger. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.
Når man i dag går på Frederiksbjerg og forbi Jægergårdsgade, så er det nok de færreste, der tænker over, hvordan denne gade oprindeligt fik sit navn.

Aarhus: Jægergården var oprindeligt et markhus under Marselisborg Gods. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt Marselisborg Jægergaard. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus Kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''Jægergården''.

Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige bygning har der været administrative kræfter forbundet til denne.

Annonce

Administrationshus for godset

Den nuværende Marselisborg Allé var oprindelig en marksti, der forbandt Jægergården med Marselisborg Gods. Fra herregården alene kunne man ikke overskue opsynet med godsets jord og flere ’administrationshuse’, som Jægergården, blev derfor opført.

I starten af 1700-tallet beskrives det, at Peder Nielsen boede i Marselisborg Markhus. Da han også var skytte, blev det af og til betegnet som Skyttehuset, men endnu ikke som Jægergården. Huset har formentligt også haft mindre prangende karakter dengang. I 1724 blev markhuset erstattet af en mere standsmæssig bindingsværksgård, der for første gang omtales som 'Marselisborg Jægergaard.

Denne lå omtrent midt imellem Aarhus og Marselisborg, og bygningens første beboer – Johan Christoffer Redder – fik titlen ''skovrider''. Det var dog ikke just nogen ridderlig opførsel, som blev forbundet med ham, idet der findes flere eksempler på voldsdomme og lignende i hans forholdsvis korte arbejdstid på Jægergården.

Fra enkesæde til traktørsted

I sidste halvdel af 1700-tallet ændrede Jægergårdens formål sig. Skovridernes arbejde udgik fra en skovridergård i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.

Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Marselisborgs gartner, Henrik Anton Flentie, som i 1788 havde fået bopæl på gården, i slutningen af 1790erne Jægergården som et eftertragtet traktørsted.

Langt uden for byen

Traktørstedet på Jægergården fik en kort levetid, og da der i 1831 udbrød koleraepidemi, blev Jægergården bestemt til isolationslokaler, hvis Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat, og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården.

I 1843 købte købmand Anders Malling Jægergården samt de tilhørende 26 tønder land af godsejer Ingerslev. Efter et par år måtte Malling dog indse, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, så han flyttede tilbage til byen igen og solgte hurtigt Jægergården igen.

Efter gennem nogle år at have haft mange skiftende beboer opkøbte Mads Pagh Bruun (navnefader til M.P. Bruuns Gade) i 1857 Jægergården, og nye tider fulgte.

Jernbanens indtog

I 1962 kom jernbanen til Aarhus, og dette fik stor betydning for både Jægergården og for Aarhus. I 1880 blev de Danske Statsbaner (DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til Centralværkstedet. Centralværkstedet krævede plads, og snart var den før så idyllisk beliggende Jægergården klemt inde af industribygninger.

Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig noget af Jægergårdens jord til Centralværkstedets udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB, der indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården stod nu som et gammelt faldefærdigt fremmedelement mellem Centralværkstedets bygninger. Den blev derfor nedrevet, og den nye administrationsbygning blev opført i 1910 lidt længere oppe af gaden.

I 1998 blev mange af Centralværkstedets bygninger nedrevet, hvorefter Aarhus Kommune opførte en ny administrationsbygning efter tegninger fra NCC Rasmussen og Schiøtz på samme grund, som den gamle gård havde ligget – og med samme navn. ”Jægergården”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce