Annonce
Aarhus

Ugens wiki: Stadsingeniørens Kontor forandrede byen

Stadsingeniørens Kontor spillede en vigtig rolle i etableringen af Brabrandstien i 1950’erne, og i samlingen kan man se billeder af anlægsarbejdet fra både Stautrup, Brabrand og her ved Søren Frichs Vej. Til venstre i billedet ses Frichs Fabrikker. Billedet er fra 1957, og etapen var noget af det sidste, der stod færdigt. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1957, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus: Blandt stadsarkivets mange arkivalier finder vi også Stadsingeniørens arkiv.

Aarhus fik den første stadsingeniør i 1876 til at tage sig af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.

Arkivet er en sand guldgrube, når det kommer til studier i byens udvikling. I arkivet ligger tusindvis af fotografier, der dokumenterer kontorets arbejde rundt i byen. Store dele af denne billedsamling er digitaliseret og kan ses online på AarhusArkivet.dk.

I dag kan du her i avisen se et lille udpluk fra arkivets spændende billedsamling.

Annonce
Blandt Stadsingeniørens Kontors mange opgaver har også været at sikre byens kyster. I arkivet findes billeder fra regulering af parallelværk, bygning af høfder og sikring af skrænter – som her ved Varna, hvor arbejdere er ved at sikre skrænten fra nedskridning. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1942, Aarhus Stadsarkiv.
I Stadsingeniørens Kontors arkiv findes der også mange billeder fra byggeprojekter på Aarhus Idrætspark. Der er blandt andet billeder af etablering af tribuner og som her, hvor gulvet i den gamle stadionhal er ved at blive omlagt. Dateringen er usikker, men det er fra efter 1926. Foto: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.
Jydsk Væddeløbsbane blev indviet i 1924, og allerede i 1930’erne gennemgik banen store ombygninger. Stadsingeniørens Kontor stod for store dele af arbejdet, der blandt andet bestod i at udjævne en niveauforskel på ni til fire meter. Det manuelle arbejde blev udført af arbejdsløse unge som en del af et statsfinansieret projekt, der skulle få gang i beskæftigelsen i 1930’ernes krisetid. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1936, Aarhus Stadsarkiv.
Et projekt, der gennem mange år gav kontoret rigeligt med arbejde, var overdækningen af åen. Arbejdet blev påbegyndt ved Christiansbro ved Grønnegade i 1932, og i 1940 var åen overdækket helt ned til Dynkarken. På billedet, der er taget fra Skt. Clemens Bro hen mod Immervad og Magasin, ses det påbegyndte arbejde på denne strækning i 1933. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1933, Aarhus Stadsarkiv.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce