Annonce
Klima

Ukrudt med stor værdi: Frøbank skal sikre fremtidens fødevarer

Forskere har samlet frø fra vilde slægtninge til vores landbrugsafgrøder for at sikre vores fødevareproduktion mod klimaforandringerne. Foto: Crops Wild Relatives
Klimaforandringerne truer verdens afgrøder, men deres vilde slægtninge bærer nøglen til at gøre fødevarer hårdføre overfor tørke, sygdom og skadedyr.

På hesteryg, i kanoer og i jeeps, ja selv på elefanter er 100 forskere gået på jagt efter plantefrø i jungler, højsletter og bjerge. I afsidesliggende områder i 25 lande har de ledt efter vilde slægtninge til de almindelige afgrøder, der mætter verdens mange munde. 12 vilde bønnesorter er samlet ind i fire central- og sydamerikanske lande. I 11 lande, fra Pakistan over Spanien til Chile, fandt forskerne 21 vilde typer byg. I fire afrikanske og asiatiske lande samlede de frø fra ni forskellige banansorter.

Annonce
Indsamling af frø i Guatemala. Foto: Foto: Crops Wild Relatives

Det enorme indsamlingsarbejde – i alt er der samlet næsten fem tusinde prøver med 371 forskellige plantesorter – er den praktiske del af et stort internationalt projekt, der skal være med til at fremtidssikre verdens fødevarer mod en varmere klode. I fremtiden kommer der både mere tørke og flere oversvømmelser, og forskning peger på, at klimaforandringer vil sænke verdens landbrugsudbytte med op mod 30 procent i 2050. Samtidig bliver der flere og flere munde at mætte.

Dén udfordring skal de vilde frø være med til at løse.

Vilde planter klarer barske forhold

I mere end ti tusind år har mennesker dyrket jorden.

På verdensplan bliver der dyrket mere end 7.000 forskellige afgrøder. Men blot 12 afgrøder – som majs, hvede og ris – står tilsammen for omkring 80 procent af hele menneskehedens kalorieindtag.

- Alt, hvad vi spiser, er blevet tæmmet gennem tusindvis af år, siger Chris Cockel, der er forsker og projektleder på indsamlingsprogrammet af de vilde frø ved Royal Botanic Gardens i det sydlige England.

- Landmænd har altid valgt sorter, der giver en større høst, og så har de fremavlet og forstærket den karakteristik i planten, så afgrøderne nu giver et meget højt udbytte, forklarer Chris Cockel.

Men det er sket på bekostning af andre egenskaber, såsom modstandsdygtighed over for sygdomme, tørke eller skadedyr. Samtidig er planterne afhængige af, at bønderne passer dem med vand og gødning.

- Landbrugsafgrøder bliver simpelthen forkælede, siger Chris Cockel.

- Men deres vilde slægtninge, som bønderne nogle gange behandler som ukrudt, overlever af sig selv, uden menneskelig indblanding, uden ekstra gødning eller vand. Så de er ofte meget hårdføre og modstandsdygtige overfor barske forhold.

Det er egenskaber, verdens landbrugsplanter godt kan bruge, når klimaforandringerne tårner op i horisonten.

- Ideen er at avle modstandsdygtigheden tilbage i vores afgrøder, siger han.

Frø indsamlet i Peru. Foto: Foto: Crops Wild Relatives

Noahs Ark for planter

Forskerne har samlet frø ind i 25 lande på fire kontinenter. De fleste frø bliver sendt til Royal Botanic Gardens enorme frøbank i England, hvor Chris Cockel arbejder. For at sikre dem for eftertiden, bliver frøene tørret og frosset, så hans arbejdsplads, og de 1700 andre frøbanker i verden, fungerer som en slags Noahs Ark for klodens planter.

- Fra hver pakke frø sender vi 100 frø til specialiserede frøbanker og forskningsinstitutter verden over, hvor de er eksperter i forskellige arter. Vi sender risfrø til Filippinerne, aubergine til Taiwan, bananer til Belgien, hvede og byg til Libanon og Marokko…, opremser han.

Hans kolleger starter arbejdet med at isolere de specifikke genetiske karakteristika fra vildfrøene, som man derefter prøver at avle ind i landbrugets sorter med de samme metoder, som bønder har brugt i tusindvis af år. I Marokko arbejder de eksempelvis på at gøre hvede modstandsdygtig over for en særlig flueart, som angriber hvedens rødder. Og i Australien har forskere formået at krydse lucerne, der er en vigtig foderplante mange steder i verden, med en vild slægtning, så den kan trives i temperaturer fra -38 grader til +35 grader og stadig give et stort udbytte.

Forskere i 48 lande arbejder i øjeblikket med at krydse 19 forskellige afgrøder med deres vildtvoksende slægtninge. Det kan sagtens tage 15 år eller mere at komme frem med nye varianter, som er klar til at komme i markerne hos verdens bønder.

- Det er et langsomt arbejde, siger Chris Cockel.

- Men den genetiske variation kan hjælpe os mod klimaforandringerne. Nogle af de vilde planter, vi tænker på som ukrudt, har faktisk kæmpe værdi.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Foto: Foto: Crops Wild Relatives
Sådan ser en frøbank ud. Foto: Foto: Crops Wild Relatives
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

AGF

AGF må undvære en håndfuld profiler i træningskamp

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce