Annonce
Aarhus

Ukrudtet vokser i Aarhus, men gør det noget?

Det er ok med lidt ukrudt, bare man ikke skvatter i det, mener Klaus og Kristina Möller, der er på cykeltur i Danmark. Foto: Jens Thaysen
Miljøhensyn vinder i kampen mod ukrudtet, der i år har haft optimale vækstbetingelser i Aarhus.

AARHUS: Et grønt helvede eller et frodigt paradis?

Det afhænger af øjnene, der ser. Selv på trappen op til rådhusparken, hvor politikerne umuligt kan overse det, vokser ukrudtet lystigt.

I Aarhus Kommune sprøjter vi ikke, så det er en ulige kamp mod – eller for – det grønne.

- Vi forsøger at holde det nede med de midler, vi har. I år har vi haft en fantastisk god vækstsæson, hvor det har vekslet mellem sol og varme og regn. Det er optimalt for alt grønt. Men vi gør, hvad vi kan, for at holde byen smuk, siger Kim Gulvad Svendsen, driftschef i Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune.

Annonce

De ældre så nok helst, at der hele blev sprøjtet væk, de yngre tænker mere på miljøet. Det gælder om at finde et kompromis. Jeg tænker, lidt ukrudt er okay, bare det ikke bliver så højt, at man falder i det.

Klaus Möller, turist fra Tyskland

Klimavenlige våben

Ukrudtet bekæmpes med gasbrændere, kogende skum og skuffejern.

- Den mest klimavenlige metode er med et skuffejern, og der er også nogle af belægningerne, der kan tage skade ved at blive varmet for voldsomt op med en gasbrænder. Asfalt bliver flydende, og granitten kan flække. Sidste år var der en lang periode, hvor det var for tørt til at bruge gasbrænderne. Og rent klimamæssigt er det heller ikke helt uproblematisk med brænderne, fortæller han.

Hvor mange er beskæftigede med ukrudtsbekæmpelse i kommunen?

- Det er svært at sige. Vi har vores egne entreprenører, men nogle opgaver er udliciteret, og der blander vi os ikke i hvor mange mand de bruger, bare de løser opgaven, siger Kim Gulvad Svendsen.

Arsenalet udvides hele tiden. Aarhus Kommune er med i et projekt, der skal udvikle en slags transportabel mikrobølgeovn, der kan koge ukrudtet.

- Vi bruger meget energi på at undersøge, hvad der er af nye muligheder. En af vores entreprenører bruger noget skum, der holder på det varmen i det vand, der blancherer det ukrudt, der vokser ved kantstenen, siger han.

Driftschef: Ikke så kønt

På havnen ved den gamle toldbod vokser ukrudtet lystigt frem mellem fliserne.

Men hvorfor ser det sådan ud - burde en så central plads i byen ikke være skinnende ren?

- Vi har nogle udfordringer med den bevoksning, der kommer på fliserne ved Dokk1. De oversvømmes nogle gange ved højvande. Vi har ikke har fundet en løsning på endnu, men vi er enige i, at det ikke altid ser så kønt ud, som det burde gøre, siger driftschef Kim Gulvad Svendsen.

Fliserne ved Dokk1 oversvømmes nogle gange ved højvande. Der giver kommunen udfordringer, når det gælder ukrudtsbekæmpelsen. Foto: Jens Thaysen.

Blomster i rabatten

Bilisterne på de århusiansk indfaldsveje er også velsignet med et blomsterflor i midterrabatten.

- Vi har tilsået rabatterne, så der er bedre muligheder for insekterne. Vi slår det engang imellem, så der bliver endnu bedre betingelser for væksten næste år, siger Kim Gulvad Svendsen.

Er man til snorlige hække klippet efter lineal langs et helt rent, ukrudtfrit fortov, og syntes man ikke, at kommunen gør arbejdet godt nok, kan man på kommunens hjemmeside orientere sig om standarden lige der, hvor man selv bor.

- Vi har lagt vores driftskort ud, så man kan se, hvordan de kommunale områder skal se ud på forskellige tidspunkter af året. Det er ikke sikkert, man er enig i standarden, men det er den, der er vedtaget, der skal være, siger han.

Kønt og grønt eller en skamplet på byen ... Tja, det afhænger af øjnene, der ser. Foto: Jens Thaysen

13.000 borgertip

Også app'en "Borgertip", hvor man kan sende tip til kommunen med alt fra knækkede fortovsfliser til glemte valgplakater, har været med til at reducere antallet af klager. Kommunen modtager 13.000 tip om året.

- Hvis folk skriver en klage til os skal de selvfølgelig have et svar. Men vi modtager ikke ret mange generelle klager, det er mere ud fra den enkelte borgers oplevelser i deres lokalområde. Nogen synes, mælkebøtterne er for høje. Men man skal passe på med kun at høre kritikken, der er også mange, der synes, det er dejligt med blomster i rabatten, siger Kim Gulvad Svendsen.

Besøgende i rådhusparken slipper heller ikke for synet af ukrudt. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce