Annonce
Navne

Ulla Gottlieb - 70 år

Instruktør Ulla Gottlieb fylder tirsdag 31. marts 70 år.

Ulla Gottlieb bruger formodentlig fødselsdagen til at puste lidt ud. Hun har netop haft rivende travlt i udlandet. Fjernt fra Danmark kan man ikke kalde det, for det er lige ovre på den anden side af Øresund, på Helsingborg Stadsteater, hun i fredags havde premiere på Molières klassiker »Den indbildt syge«.

Annonce

Tilbage i det Sverige, hvor hun i øvrigt også har boet en del år af sit liv, instrueret og undervist.

Men på disse breddegrader er det noget andet, vi bedst kender instruktøren Ulla Gottlieb for. Nemlig som den ene af flere stærke danske forløsere af den svenske dramatiker Lars Noréns kammerspil, som hun gang på gang har vist sig at have en direkte linje til.

Ikke bare formår hun at give dem den begsorte smerte, der skal til, når den nådesløse svenske dramatiker går i psyken på sine forpinte figurer. Hun har også fundet frem til den rå humor, der også er en del af sortsynet, og som danske iscenesættere har været bedre til at få frem end svenske - skal man tro svenskerne selv, herunder dramatikeren.

Det hele startede med, at Ulla Gottlieb, der selv oprindeligt er skuespiller, endda en særdeles lovende en af slagsen, var med i Noréns »Kærlighedskonsumenterne« på Comediehuset i 1985.

På det tidspunkt var hun selv begyndt at instruere, »fordi jeg ikke havde noget ordentligt forhold til det at være skuespiller. Det gjorde mig selvoptaget, egocentrisk og forkrampet. Hele min selvfølelse afhang af, om jeg levede op til det store præstationsræs, der findes i metieren,« har hun sagt.

Hendes livtag med Norén var så vellykket, at han efterfølgende overlod hende sine næste tre urpremierer, herunder »Autumn + Winter« (1989), der var så god, at den løb med årets Teaterpokalen til hele forestillingen.

Siden er det blevet til en lang række glimrende forestillinger, hvor hun har vist sin eminente sans for de psykologiske forskydninger. Berlingske

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce