Annonce
Aarhus

Ulovlige valgplakater fjernet: Regning på vej

Jørgen Taasti (forrest) og Johny Nielsen fjerner ulovligt ophængte plakater ved Viby Torv. Foto: Flemming Krogh
Fristen er udløbet for at fjerne valgplakater, der er ophængt ulovligt. Nu er det folk fra firmaet Verdo, der skal klippe de ulovlige plakater ned.

AARHUS: Valgplakater i alle partifarver hænger på træstammer, elmaster og hegn, der adskiller vejbaner ved Viby Torv.

De fleste plakater hænger korrekt i minimum 2.30 meters højde, der er reglen, når en plakat placeres tæt ved kørebanen eller andre steder, hvor cykler eller gående færdes.

Enkelte plakater hænger ulovligt og bliver fjernet af montører fra firmaet Verdo, der er hyret af Aarhus Kommune til opgaven.

Siden klokken syv onsdag morgen - hvor fristen udløb for at partierne selv stod for at fjerne ulovligt opsatte plakater - har Jørgen Taasti og Johny Nielsen fjernet 35 plakater, der ikke opfyldte kravene.

De bliver lagt ind i den hvide arbejdsbil og bliver fragtet til en container på firmaadressen, hvor partierne selv kan hente plakaterne senere.

Annonce
Med en målepind kan folkene fra Verdo nemt vurdere, om en valgplakat hænger lovligt. Foto: Flemming Krogh

Ok med bagatelgrænse

Klokken nærmer sig 10 denne formiddag. Nu er turen kommet til Viby Torv, hvor de to montører tager en rundtur, bevæbnet med bidetang, en målestok, som måler præcis 2,30 meter og en bærbar computer, så de kan fotografere de ulovlige plakater, inden de bliver pillet ned. For at kunne håndhæve bøden på 300 kroner, som hver plakat udløser, kræver det nødvendig dokumentation, som man kender det fra P-bøder.

- Det er ikke så slemt som forventet. Langt de fleste valgplakater hænger korrekt. Det værste tilfælde, vi har set, var på en gangbro i Gellerup, hvor vi måtte fjerne adskillige valgplakater, siger Jørgen Taasti, som konstaterer, at en plakat tæt ved krydset i Viby hænger omkring 10 centimeter for lavt.

Den får lov til at blive hængende, da det er en mindre forseelse. Men det gør to plakater på fortovet langs cykelstien på vejen sydpå ikke. De to plakater hænger i omkring 1,5 meters højde, så her behøver Jørgen Taasti ikke engang at bruge sin målepind.

Formålet med at håndhæve reglerne er at skabe gode oversigtsforhold, så trafiksikkerheden er intakt. Derfor skal makkerparret fra Verdo på en længere tur denne dag. Ringvejen er næste stop, og da man må køre op til 70 kilometer i timen, er det ikke tilladt at placere valgplakater i midterrabatten overhovedet, så der kommer de to montører formentligt til at fjerne endnu flere plakater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce