Annonce
Østjylland

Ulveekspert bekræfter: Fåreangreb ved Voldum var begået af ulv

Illustration: Jens Nex

En DNA-undersøgelse har nu fastslået, at det var en ulv, der natten til 22. december skambed eller dræbte fire får i en indhegning ved Voldum syd for Randers. Eksperter formoder, at det er Djurslandulven, der har været på strejf.

Voldum: Der har efterhånden været en række ubekræftede observationer af ulv i det kronjyske. Men hvis nogen skulle have tvivlet på observatørernes evner til at genkende en ulv, så kan de godt pakke al tvivl væk igen.

En analyse af en spytprøve har nemlig vist, at det med sikkerhed var en ulv, der natten til 22. december angreb en flok får i en indhegning ved Voldum. Et angreb, der endte med et får, som var dræbt på stedet, et får, der måtte aflives, og op mod fire får, der var blevet bidt.

- En af Naturstyrelsens ulvekonsulenter tog ud og besigtigede angrebet, og i den forbindelse blev der taget spytprøver, fordi bidmønstrene viste tegn på, at det kunne være en ulv, der havde lavet dem. Og det har så vist sig at være tilfældet, siger Forsknings- og samlingschef Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum Aarhus.

Annonce
Det er nu bekræftet med dna-spor, at der har været en ulv på rov i Kronjylland. Arkivfoto: Lars Rasborg/Ritzau Scanpix

Flere har set ulv i området

Konklusionen om, at fåreangrebet i Voldum var begået af ulv, er med til at understøtte en række ubekræftede ulveobservationer, som er blevet gjort i Favrskov Kommune i løbet af december og indtil midten af januar.

For bare en uges tid siden kunne avisen her eksempelvis fortælle om jægeren Kurt Kristensen, der 5. januar havde set en ulv på ganske kort afstand under en drivjagt nær Vissing. Herudover har der blandt andet også været set ulv ved Haurum.

- Vi har i den seneste tid hørt om en række ulveobservationer i og omkring motorvejsområdet, og der er helt sikkert hold i nogle af de observationer. Derfor hører vi også gerne fra andre, der måtte have set ulv eller spor efter ulv i lokalområdet, siger Kent Olsen.

Bedste gæt er Djurslandulven

Det er endnu uvist, om ulven, der har huseret i området syd og sydvest for Randers, er en og samme ulv som den, der formodes at have holdt til på Djursland siden sidste sommer.

For selvom man har DNA fra ulven i Voldum, så er det trods en ihærdig indsats endnu ikke lykkedes at komme i besiddelse af DNA fra Djurslandulven. Og derfor kan de to ikke sammenlignes.

- Vi har ikke mulighed for at fastslå, om det er Djurslandulven, der har været på strejf i Kronjylland. Men det er vores klare formodning, siger Kent Olsen og forklarer, hvorfor man er nået frem til den konklusion:

- Det er på sin vis forventeligt, at Djurslandulven øger sin aktionsradius. Foråret og parringstiden er snart på vej, og eftersom der ikke er nogen hunulv på Djursland, er den nødt til at øge indsatsen for at finde en. Men det er ikke sandsynligt, at den kommer til at slå sig ned i Kronjylland.

Forskningschefen fortæller desuden, at Djurslandulven tilsyneladende er vendt tilbage til Norddjurs efter sit visit i Kronjylland. I hvert fald har man de seneste uger fået kvalificerede beretninger om en ulv, der set i den vestlige ende af Norddjurs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Lyst i mørket

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce