Annonce
Østjylland

Ulveekspert bekræfter: Fåreangreb ved Voldum var begået af ulv

Illustration: Jens Nex

En DNA-undersøgelse har nu fastslået, at det var en ulv, der natten til 22. december skambed eller dræbte fire får i en indhegning ved Voldum syd for Randers. Eksperter formoder, at det er Djurslandulven, der har været på strejf.

Voldum: Der har efterhånden været en række ubekræftede observationer af ulv i det kronjyske. Men hvis nogen skulle have tvivlet på observatørernes evner til at genkende en ulv, så kan de godt pakke al tvivl væk igen.

En analyse af en spytprøve har nemlig vist, at det med sikkerhed var en ulv, der natten til 22. december angreb en flok får i en indhegning ved Voldum. Et angreb, der endte med et får, som var dræbt på stedet, et får, der måtte aflives, og op mod fire får, der var blevet bidt.

- En af Naturstyrelsens ulvekonsulenter tog ud og besigtigede angrebet, og i den forbindelse blev der taget spytprøver, fordi bidmønstrene viste tegn på, at det kunne være en ulv, der havde lavet dem. Og det har så vist sig at være tilfældet, siger Forsknings- og samlingschef Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum Aarhus.

Annonce
Det er nu bekræftet med dna-spor, at der har været en ulv på rov i Kronjylland. Arkivfoto: Lars Rasborg/Ritzau Scanpix

Flere har set ulv i området

Konklusionen om, at fåreangrebet i Voldum var begået af ulv, er med til at understøtte en række ubekræftede ulveobservationer, som er blevet gjort i Favrskov Kommune i løbet af december og indtil midten af januar.

For bare en uges tid siden kunne avisen her eksempelvis fortælle om jægeren Kurt Kristensen, der 5. januar havde set en ulv på ganske kort afstand under en drivjagt nær Vissing. Herudover har der blandt andet også været set ulv ved Haurum.

- Vi har i den seneste tid hørt om en række ulveobservationer i og omkring motorvejsområdet, og der er helt sikkert hold i nogle af de observationer. Derfor hører vi også gerne fra andre, der måtte have set ulv eller spor efter ulv i lokalområdet, siger Kent Olsen.

Bedste gæt er Djurslandulven

Det er endnu uvist, om ulven, der har huseret i området syd og sydvest for Randers, er en og samme ulv som den, der formodes at have holdt til på Djursland siden sidste sommer.

For selvom man har DNA fra ulven i Voldum, så er det trods en ihærdig indsats endnu ikke lykkedes at komme i besiddelse af DNA fra Djurslandulven. Og derfor kan de to ikke sammenlignes.

- Vi har ikke mulighed for at fastslå, om det er Djurslandulven, der har været på strejf i Kronjylland. Men det er vores klare formodning, siger Kent Olsen og forklarer, hvorfor man er nået frem til den konklusion:

- Det er på sin vis forventeligt, at Djurslandulven øger sin aktionsradius. Foråret og parringstiden er snart på vej, og eftersom der ikke er nogen hunulv på Djursland, er den nødt til at øge indsatsen for at finde en. Men det er ikke sandsynligt, at den kommer til at slå sig ned i Kronjylland.

Forskningschefen fortæller desuden, at Djurslandulven tilsyneladende er vendt tilbage til Norddjurs efter sit visit i Kronjylland. I hvert fald har man de seneste uger fået kvalificerede beretninger om en ulv, der set i den vestlige ende af Norddjurs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce