Annonce
Aarhus

Undersøgelse af personalesager kommer først efter valget

I alt 22 medarbejdere fra Teknik og Miljø, hvor disse tillidsmænd arbejder, vil få undersøgt deres afskedigelser og forflyttelser af et advokatfirma, som kommunen hyrer. Foto: Axel Schütt

22 medarbejdere fra Teknik og Miljø får deres afskedigelses- og forflyttelsessager undersøgt. Men først skal kommunen finde et advokatfirma, der kan stå for det, og det hele tager tid.

AARHUS: Et enigt Aarhus Byråd besluttede onsdag aften at lade et advokatfirma gennemføre en ekstern undersøgelse af 22 fyringer og forflyttelser i Teknik og Miljø under den tidligere forvaltningschef, der her i avisen er blevet døbt skandalechefen.

De 22 medarbejdere, hvis sager skal undersøges, har selv meldt sig og bedt om at få deres sager undersøgt. Men de ansatte kommer formentlig til at vente længe på en endelig rapport og konklusion.

Byrådsmedlemmerne Gert Bjerregaard (V) og Lars Boje Mathiesen (NB) efterlyste en tidsplan for undersøgelsen, men borgmester Jacob Bundsgaard forklarede, at det kan man ikke give et bud på, før der er indhentet tilbud fra de fire advokatfirmaer, man vil spørge.

De er: Bech Bruun, Kammeradvokaten/Poul Schmith, Kromann Reumert samt Elmer Advokater.

Annonce

Ikke før valget

- Det tager tid, at gennemføre undersøgelsen, fordi mange skal interviewes. Både medarbejderne selv og deres ledere og mellemledere. Og vi skal sikre, at de medarbejdere, der kommer under anklage, får mulighed for at udtale sig til undersøgelsen, sagde borgmesteren.

Uden dermed at sætte dato på står det ret klart ud fra debatten, at undersøgelsen ikke bliver færdig på tre måneder og dermed før kommunalvalget 21. november.

- Det er klart, at den vil trække ud, ironiserede Gert Bjerregaard.

Borgmesteren fastslog, at undersøgelsen skal have en høj kvalitet og stor grundighed.

- Det tager tid, og der kommer en relativ betragtelig omkostning til det her, tilføjede borgmesteren.

Overfor avisen tilføjer politisk ordfører, Peder Udengaard (S) at Socialdemokraterne sådan set var parate til at starte undersøgelsen før sommerferien.

- Men her var der flere partier, der hellere så en forankring i magistraten og at vi bad stadsdirektøren bruge sommeren på at forberede undersøgelsen. Har partierne glemt det? Siger Peder Udengaard.

Hvad med politikerne?

Under debatten mente Lars Boje Mathiesen (NB), at der med den nye undersøgelse ville komme mere frem og at det politiske niveau derfor også burde undersøges i forhold til viden om personalesagerne.

- Og det undrer mig mere og mere, at den politiske ledelse ikke har anet noget om det her. Det har jeg meget svært ved at forstå, sagde han.

Jacob Bundsgaard svarede, at det politiske niveau allerede var undersøgt i den anden rapport om sagen fra revisionsfirmaet EY.

- Det er rigtigt, at den politiske ledelse er vurderet, men det var dengang. Og der er jo kommet nye oplysninger frem. Så den jeg køber jeg ikke, svarede Lars Boje Mathiesen.

Gert Bjerregaard (V) gav i byrådssalen et længere referat af sagen og især Venstres stædige kamp for at få alle sten vendt.

- Da jeg ankom til rådhuset i dag så jeg, der var flag oppe. Jeg troede det var for at markere et-året for denne sag. Men så fandt jeg ud af, at det var fordi Ango Winther har fødselsdag. Til lykke. Men allerede i august 2016 bad Venstre om en tilbundsgående undersøgelse.

- Jeg håber, at der med den tredje rapport også tages et politisk ansvar, og at man ikke dækker sig bag en stadsdirektør, sagde Gert Bjerregaard.

Knud N. Mathiesen (DF) var mest optaget af, at den afskedigede forvaltningschef Claus Nickelsen har haft rod i et betalingskort fra kommunen.

- Han har i hvert fald brugt det så meget og så hurtigt, at der ikke var styr på bilagene. Og han kan ikke gøre rede for 170.000 kr. Det er meget betænkeligt. Jeg kan ikke forstå, at man som politisk leder ikke har haft kendskab til det, mente Knud N. Mathiesen, der altså sendte bolden mod rådmand Kristian Würtz.

Kristian Würtz kommenterede til gengæld slet ikke sagen.

Steen Stavnsbo (K) mente, at debatten blev for sammenblandet og efterlyste, at man koncentrerede sig om personalesagerne, som punktet handlede om:

- Vi skylder de her mennesker, at det er deres sager, det handler om og det psykiske arbejdsmiljø, de har været udsat for. Lad os holde fokus på dem og et godt psykisk arbejdsmiljø i Aarhus Kommune, sagde den konservative.

Det bliver stadsdirektør Niels Højberg, der som konstitueret direktør for Teknik og Miljø, skal sætte den nye undersøgelse i gang. Der var i debatten enighed om den køreplan, han har lagt frem, hvor magistraten bliver følgegruppe og løbende vil blive orienteret. Det samme vil de partier, der ikke har repræsentanter i magistraten, lovede borgmesteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce