Annonce
Kultur

Undersøgelse bekræfter: Musik gør os glade i låget

Hjerneforsker, professor og jazzmusiker Peter Vuust anbefaler, at vi alle sammen flader lidt mere ud, når vi lytter til musik. Foto: PR

Ni ud af ti danskere bliver i bedre humør af at lytte til musik. Det viser en ny undersøgelse, som HiFi Klubben har fået lavet via You Gov. Den holdning deler professor og hjerneforsker Peter Vuust, der gerne så, at vi lyttede til meget mere musik. Det er nemlig godt for vores dopaminsystem, siger han.

Musik: Hånden på hjertet. Hvornår har du sidst sat en plade på? Altså sådan en god, gammeldags vinylplade, der bliver lagt på pladespilleren, hvor pickuppen styrer slagets gang. Eller bare en god, gammeldags cd puttet i anlægget, hvor man lytter fra start til slut.

Har du ikke gjort det for nylig, er det en skam. Det mener jazzmusiker, professor og hjerneforsker ved Aarhus Universitet Peter Vuust. Han så gerne, at vi kiggede op fra mobilen og andre steder og gav musikken fuld opmærksomhed. Ikke mindst på grund af vores dopaminsystem.

- Tillad dig selv at lytte et album helt igennem fra start til slut. Sæt dig og lyt til musik. Det giver hjernen frit spil til i højere grad at nyde, føle, tænke og fortolke, og det er en stærk påvirkning, musik kan give, fortæller han.

Annonce

Tillad dig selv at lytte et album helt igennem fra start til slut. Sæt dig og lyt til musik.

Peter Vuust, hjerneforsker, professor og jazzmusiker

Honey, har du hørt ...

"Honey, har du hørt ..." er den slags historier, der nok aldrig vil rydde avisens forside. Den kommer heller ikke til at koste ministerposter eller indkaldelser til samråd i Folketinget. Men derfor kan det jo godt være en god historie alligevel.

Det giver hjernen frit spil, når vi tllader os selv at sidde og bare lytte, siger hjerneforsker, professor og jazzmusiker Peter Vuust.Foto: PR

Lyt uden forstyrrelser

I en ny undersøgelse, som YoGov har lavet for Hifi Klubben, siger ni ud af ti af de adspurgte da også, at de bliver i bedre humør af at lytte til musik.

Fire ud af ti ville i følge undersøgelsen gerne have mere tid til at lytte. Det er sød musik for HiFi Klubben, der netop har lanceret en ny kampagne, der opfordrer os danskere til at lytte mere. Det fortæller administrerende direktør i HiFi klubben Christoffer Ahrensbach:

- Vi vil gerne have folk til at overveje, om det er værd at lægge mobilen fra sig og fokusere på, hvad man laver - uanset om det er nærvær med børnene eller tosomhed med pladespilleren, man opnår. I øjeblikket oplever vi faktisk, at folk i stigende grad prioriterer selve lytteoplevelsen.

Hjerneforsker Peter Vuust er enig i, at vi skal blive bedre til at lytte - og bare lytte uden at have snuden i for eksempel vores mobiltelefon.

- Meget af oplevelsen går desværre tabt, når vi lader det rene lydbillede blive forurenet af billeder. Hjernen kan lide det forudsigelige og det sikre, men dopaminsystemet er også gearet til, at vi skal lære nyt. Musik balancerer det, vi forventer, med for eksempel gentagelsen af et omkvæd med noget, der bryder systemet, siger Peter Vuust.

I undersøgelsen svarer hele 56 procent af de adspurgte også, at musik ofte eller meget ofte "får dem til at danse, når de ikke burde".

Den opfordring er hermed givet videre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce