Annonce
Indland

Undersøgelse: Videregående uddannelsers kvalitet daler

De seneste to år er der kommet ledige skriveborde og mindre tid til feedback på de videregående uddannelser.

Studerende og undervisere oplever at, kvaliteten på de videregående uddannelser bliver forringet. De seneste to år er ledige skriveborde og tid til feedback blevet en mangelvare, skriver Politiken tirsdag.

En undersøgelse gennemført af Ingeniørfagforeningen (IDA) viser, at over halvdelen af de studerende på landets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser oplever, at det i dag er vanskeligere at finde en læseplads.

Hver tredje oplever at få mindre feedback.

Hos underviserne svarer 37 procent, at mulighederne for at levere kvalitetsundervisning er forringet inden for de seneste to år, mens over 70 procent oplever at have for mange arbejdsopgaver.

Resultatet får IDA-formand Thomas Damkjær Petersen til at kræve opbremsning af den faste årlige besparelser på to procent, som regeringen siden 2016 har pålagt uddannelserne.

Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har de videregående uddannelser allerede skåret 900 millioner kroner, og det skal de gøre en gang til frem mod 2021.

- Vi er ikke i tvivl om, at det er årsagen. Vi har hørt det fra både medlemmer og ledelsen på universiteterne. Selv på højeste ledelsesniveau synes de, det gør ondt, siger Thomas Damkjær Petersen til Politiken.

- Når vi oplever de her besparelser sammen med et stigende krav om, at vi skal være dygtige, virker det helt forkert.

Også studerende på medievidenskab, engelskstudiet og resten af landets videregående uddannelser beretter om markante forringelser, fortæller Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.

- Vi oplever mindre faglig dialog med vores underviser, mindre feedback, større undervisningshold og at bygninger bliver solgt. Det går ud over studiemiljøet, siger hun til Ritzau.

Hun påpeger også at mangel på borde, stole og undervisningslokaler som en konsekvens af besparelserne.

- For mig at se skal man prioritere, at vi får undervisning og feedback nok - alle de ting, der skaber uddannelseskvalitet. Det kræver, at man stopper nedskæringerne og investerer i uddannelse, siger Sana Mahin Doost.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af det 1505 studerende og 1093 universitetsansatte har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

Deltagerne studerer fag som fysik, matematik eller læser på ingeniøruddannelsen på minimum tredje semester, og de er fordelt over hele landet, skriver avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce