Annonce
Aarhus

Undgå sneglefart på Randersvej og håbløs jagt på p-plads i Aarhus

'Parkér og rejs'-anlægget er placeret ved Klokhøjen. Herfra kan turen mod Aarhus så tages med letbanetoget. Foto: Henrik Lund

'Parkér og rejs'-anlægget ved Klokhøjen i Lisbjerg er nu åbnet. Anlægget skal gøre det lettere at parkere sin bil eller cykel og stige på letbanen.

AARHUS: Kører du jævnligt til Aarhus fra nord og er træt af at snegle dig ind ad Randersvej for derefter at bruge alt for lang tid på måske at finde en parkeringsplads, har du nu mulighed for at slippe for bøvlet.

Nu har du nemlig i stedet muligheden for at køre bilen til Aarhus Letbanes 'parkér og rejs'-anlæg ved stationen Klokhøjen, der ligger i Lisbjerg, parkere og hoppe på letbanetoget mod Aarhus og Odder.

Anlægget manglede den sidste afpudsning, da Aarhus Letbane åbnede strækningen mellem Universitetshospitalet og Lisbjergskolen, men er nu åben.

- Det er vigtigt, at vi skaber gode muligheder for at kombinere de transportmidler, der giver den bedste og mest fleksible rejse for den enkelte. Det skal være let og sikkert at kombinere eksempelvis bil, cykel og letbanen, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommunens teknik og miljø.

Annonce
Sådan finder du vej til 'parker og rejs'-anlægget ved letbanestationen Klokhøjen. Illustration fra Aarhus Kommune

Gratis parkering

Det er gratis at parkere på de 100 p-pladser.

Der kører to tog mod Aarhus og to tog mod Lisbjergskolen hver time.

Når letbanen mellem Lisbjerg og Lystrup åbner - formentlig senere på året - udvides trafikken, så der kommer til at køre fire tog til og fra Aarhus hver time, mens der vil køre to tog til og fra Lisbjergskolen og to tog til og fra Lystrup.

'Parkér og rejs'-anlægget har plads til cirka 100 biler, overdækket cykelparkering med mulighed for aflåst cykelparkering og toiletter. Anlægget er oplyst og hvis det viser sig nødvendig kan det udbygges.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce