Annonce
Aarhus

Undrede du dig også? Derfor cirklede vandflyveren over Aarhusbugten hele eftermiddagen

Snart bliver én til to, når Nordic Seaplanes udvider flåden med endnu et fly, der er identisk med det første. Arkivfoto: Kim Haugaard
Vandflyveren fra Nordic Seaplanes fløj tilsyneladende formålsløst rundt over bugten torsdag eftermiddag, men der er en god forklaring.

AARHUS: Er det en fisk? Er det en fugl? Nej - det er en vandflyver!

Men øhh, den er da vist faret vild på sin vej til København?

Torsdag eftermiddag cirklede vandflyveren, der normalt flyver Aarhus-KBH, rundt og rundt over Aarhus-bugten.

Ned på vandet ude midt i bugten. Op igen og cirkle.

Sådan fortsatte flyvningen i en rum tid, og på app'en 'flightradar24' mindede vandflyverens rute efterfølgende mest af alt om et barns krussedulletegning.

Annonce
På app'en 'flightradar' kan man se, hvor et bestemt fly befinder sig, samt hvilken rute det har fløjet. Torsdag dannede vandflyveren fra Nordic Seaplanes et højst mærkværdigt rutekort, men der var mening med galskaben.

Så let som at cykle

Forklaringen er enkel.

- Vi har trænet med to nye piloter. Vi udvider snart med et ekstra fly, og i det er i den forbindelse, der er blevet trænet i dag. De to er selvfølgelig piloter i forvejen, men de skal jo uddannes på den specifikke flytype, forklarer Lasse Rungholm, der er direktør i Nordic Seaplanes.

Han er også selv luftkaptajn og beskriver det at skulle omstille sig til at lande og lette med et vandfly som værende lige så let som at cykle.

- Eller måske snarere som at cykle på ethjulet cykel. Ethjulet mountainbike, ha ha. Nej, det er selvfølgelig lidt en special færdighed, men når først det sidder i fingrene, så er det let nok.

Nu har det blæst kraftigt nogle dage - hvordan lander man egentlig på vand, når der er bølger?

- Bølgerne kan godt blive så store, at det ikke er forsvarligt at lande, men så har vi tilladelse til at lande inde i havnen i både København og Aarhus. Lige så snart du kommer inden for molen, så er vandet stille, fortæller Lasse Rungholm.

Luft over vingen

Selve blæsten er ikke noget problem, tværtimod faktisk. Jo mere det blæser, desto mindre plads skal et fly bruge til at lande og lette - hvis det vel at mærke vender snuden mod vinden.

Opdriften opstår ved, at luften strømmer hen over vingen. Det skaber et undertryk på oversiden af vingen, hvilket så at sige 'trækker' flyet op. Jo mere luft hen over vingen, jo mere opdrift.

- Hvis det eksempelvis blæste 50 knob, så ville flyet lette af sig selv, mens det stod stille, forklarer Lasse Rungholm.

Han tilføjer, at man også i fremtiden kan være heldig at se vandflyveren cirkle rundt over Aarhusbugten og træne:

- I dag var det uddannelse af nye piloter, men vi laver også en halvårlig sikkerhedstræning, så det er ret jævnligt, at vi gør det.

Lasse Rungholm er direktør i Nordic Seaplanes og flyver også selv. Arkivfoto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce