Annonce
Sport

Ung AGF-angriber på vej til Holland

Anders Fæster er tæt på et skifte til hollandske Groningen. FOTO: OLE NIELSEN

Anders Fæster gjorde så stort et indtryk på den hollandske Æresdivisionsklub FC Groningen, at de har tilbudt den 197 centimeter høje angriber en toårig kontrakt.

FODBOLD: Han har den mest fantastiske inderside i en størrelse 44. Sådan lyder beskrivelsen af den 197 centimeter høje angriber Anders Fæster fra en af hans tidligere trænere.

Den høje angriber har i de seneste to sæsoner været en del af det U17-hold på Fredensvang, der vandt danmarksmesterskaberne to år i træk. Specielt i foråret bankede den store angriber målene ind i stor stil og havde sin del af æren for, at AGF U17s hold også kunne kalde sig dansk mester i midten af juni måned.

Angriberen er dog ikke at finde på Fredensvang efter sommerferien. Hans kontrakt med AGF udløb, da juni blev til juli og han rykker med al sandsynlighed videre til den hollandske fodboldklub FC Groningen, der i sidste sæson sluttede på en midterplacering i den bedste hollandske række.

Anders Fæster var i slutningen af juni på et prøvetræningsophold i den hollandske klub i uge, hvor han gjorde så stærkt et indtryk på klubbens ungdomsafdeling, at de har tilbudt ham en toårig kontrakt med en option på et år yderligere.

- De havde set mig spille en kamp i løbet af foråret og tog kontakt til min agent, hvorefter jeg var nede og træne med dem i en uge og se på forholdene. Jeg spillede også en enkelt kamp mod Twente, mens jeg var dernede, fortæller Anders Fæster.

Han har ikke sat sin underskrift på en aftale endnu, men planen er, at han skal ned og have lavet det endelige lægetjek, hvorefter aftalen skal underskrives, så angriberen kan starte op sammen med Groningens U19 hold 1. august.

- Det er en stor forandring i ens liv. Jeg kommer jo ikke til at se familie, venner eller kæreste på daglig basis. På den anden side har jeg det sådan, at jeg tror, at jeg ville fortryde det om 10 år, hvis jeg ikke sagde ja, siger Anders Fæster.

Der var tale om en mulig forlængelse i AGF, ligesom en engelsk klub gerne ville have ham til prøvetræning derovre. Oplevelsen i Groningen var imidlertid så god, at han ikke var i tvivl om, at det var der, at karrieren skulle fortsætte.

- Jeg havde en rigtig god fornemmelse efter jeg havde været dernede. De var gode til at tage imod mig og var meget opsatte på at give mig en god oplevelse. Samtidig var der en god forbindelse mellem mig og de folk, der var tilknyttet deres akademi. Det var hele pakken, der tiltalte mig ved Groningen. De går ikke kun op i fodbolden, men i det hele menneske og de vil gerne have, at man tager en uddannelse ved siden af, så det ikke kun går op i fodbold, siger angriberen og tilføjer, at han følte, det var det rigtige tidspunkt at tage videre på.

Groningen er kendt for sit stærke ungdomsakademi, hvor blandt andre den hollandske verdensstjerne Arjen Robben har gået i fire år. 35 procent af den nuværende trup på klubbens førstehold i Æresdivisionen har også været tilknyttet akademiet.

Annonce
De fleste hold har haft svært ved at stoppe den høje angriber i U17-rækken. FOTO: OLE NIELSEN
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce