Annonce
Udland

Ung australier var inspireret af norsk massemorder

28-årig australier, som er mistænkt for moskéangreb, skriver, at han var inspireret af Anders Behring Breivik.

Brenton Tarrant, en 28-årig australier, som er mistænkt for angrebene i Christchurch i New Zealand, betegner sig selv som en "almindelig hvid mand", som var inspireret af Norges massemorder Anders Behring Breivik.

I et 74 sider langt manifest skriver Tarrant, som filmede angrebet i en moské i Christchurch i en Facebook Live Video, at han er fra "en lavindkomstfamilie i arbejderklassen".

Han skriver, at han har skotske og irske rødder.

Ifølge AFP offentliggjorde han manifestet, som nyhedsbureauet kalder "racistisk", på Twitter, hvorefter han livestreamede angrebet på en delt video, hvor han skyder og dræber og sårer bedende i moskéen på nært hold.

- Politiet er klar over, at det er ekstremt sindsoprivende optagelser, som var lagt ud online, siger New Zealands politi på Twitter og advarer mod deling af optagelserne, som er fjernet eller er ved at blive fjernet.

På videoen ses en mand med kort hår køre til Masjid Al Noor-moskéen i det centrale Christchurch, hvor han åbner ild, da han går ind i bygningen.

AFP har fastslået, at videoen er ægte gennem blandt andet digitale efterforskninger.

Manifestet, hvori der bliver redegjort for motiverne til angrebet, er lagt ud tidligt fredag på en Twitter-profil med samme navn og profil som Facebook-siden, hvor angrebet blev streamet.

I manifestet, som har overskriften "Den Store Udskiftning", hedder det, at gerningsmanden ville ramme muslimer.

Titlen på manifestet har samme navn som en konspirationsteori i Frankrig, hvori der tales om, at de europæiske befolkninger "udskiftes" i deres hjemlande med indvandrergrupper, som har højere fødselsrater.

Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp fra Sveriges Forsvarskollegium siger til AP, at manifestet viser, at forfatteren er imod masseindvandring. Og at "det i nogen grad har samme temaer", som Breivik beskrev i et 1500 sider langt manifest, før han begik sine dødelige angreb i Oslo og på Utøya 22. juli 2011, hvor i alt 77 mennesker blev dræbt.

Ranstorp siger til Sveriges Radio, at manden bag manifestet i New Zealand giver udtryk for, at han har været i kontakt med Breiviks sympatisører.

Afgørende udviklinger i hans radikalisering var angiveligt Marine Le Pens nederlag ved det seneste franske præsidentvalg og den 11-årige Ebba Åkerlunds død ved et lastbilangreb i Stockholm i 2017.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce