x
Annonce
Aarhus

Ung boghandler har fået en af branchens fineste priser: Vil få teenagere til at læse

Camilla Pejtersen får de unge til at interesse sig for bøger. Her er hun i boghandlen Kristian F. Møller i Aarhus. Foto: Lars Aarø

35-årige Camilla Pejtersen har fået helt nye ideer til at få unge til at læse.

AARHUS: Efter en del år som pædagog uddannede Camilla Pejtersen, 35 år, sig til boghandler. Hendes nye idéer til at få 12-16-årige til at komme mere i boghandlen Kristian F. Møller, Aarhus, har vakt opmærksomhed, og nu har hun fået en af branchens fineste priser, Detailhandlens Fagprøvepris 2018, af undervisningsminister Merete Riisager (LA) samt 25.000 kroner.

- Jeg er helt rørt, stolt og rundt på gulvet - og meget overrasket, siger Camilla Pejtersen efter overrækkelsen på Børsen i København.

- Det er vildt fedt, at man kan blande brancher og tage det bløde pædagogfag og sætte det i spil i detailverdenen, siger den 35-årige boghandlerelev.

Camilla Pejtersen er efter sin praktik blevet fastansat i Kristian F. Møller på Store Torv.

Det skete i øvrigt kun få dage efter, at hun modtog boghandlerbranchens egen interne pris til årets mest talentfulde elev: Årets unge Boghandler 2018.

Dansk Erhverv og HK Handel står bag uddelingen af Detailhandlens Fagprøvepris 2018, der hvert år de seneste 20 år har hædret de tre bedste elever inden for detailhandlen. De er udpeget fra 23 erhvervsskoler.

Annonce

Det er vildt fedt, at man kan blande brancher og tage det bløde pædagogfag og sætte det i spil i detailverdenen.

Camilla Pejtersen

Unik kontakt til unge

Camilla Pejtersen får prisen for sit arbejde med at skabe en relation til de 12-16-årige, der ikke er typiske kunder i landets boghandlerbutikker.

- Målet med min fagprøve var at komme i dialog med de unge om, hvad de ønsker sig af en boghandel og på den måde booste ungdomsbøgerne, fortæller Camilla Pejtersen.

Gennem skoler, ungdomstilbud og de sociale medier har hun samlet et læserteam på 12 unge.

Teamet har givet input til nyindretningen af ungdomsafdelingen i Kristian F. Møller og til arrangementer for de unge, fx forfatteraften med Malene Sølvsten kendt for "Ravnenes Hvisken". De har skrevet engagerede anmeldelser i hånden og lagt dem i ungdomsbøgerne i butikken. Samtidig har de løbende delt deres læseoplevelser på Instagram under hashtagget #kfmungelæser.

Aktiviteterne har gjort læserteamet kendt, og det har blandt meget andet ført til, at gruppen er blevet bedt om at anbefale ungdomslitteratur på Aarhus' hovedbibliotek Dokk1, og at et af gruppens medlemmer er kommet i juryen for børnebøgernes Orlaprisen.

Kultur og læseoplevelser

Indehaver af Kristian F. Møller, Marianne Møller, siger:

- Jeg er vildt imponeret af Camillas fagprøve. Hun har formået at tilføje et ungt segment af læsere til butikkens kernepublikum, og samtidig har hun klædt resten af os på til at møde fremtidens kunder.

Kristian F. Møller er en del af kæden Boghandleren, der sammen med Bog & idé-butikkerne er samlet under kædekontoret Indeks Retail, som i øjeblikket har cirka 35 elever under uddannelse.

Adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen:

- En boghandel er mere end blot en detailhandel. Vi sælger kultur og læseoplevelser. Kristian F. Møller er en boghandel med stolte traditioner, og det er dejligt, at der er plads til at gentænke traditioner i en ny og moderne kontekst, siger direktøren.

To andre vindere

- Den faglige stolthed er én af de bærende grundpiller under erhvervsuddannelserne. Derfor skal vi udnytte enhver lejlighed til at hylde den gode præstation, siger Merete Riisager.

Alle tre vindere har været i praktik i Østjylland.

Karoline Møller Jeppesen fik andenpladsen og 20.000 kroner. Hun er udlært hos Matas i Viby J. Tredjepræmien og 15.000 kroner gik til Lena Munk, udlært i Magasin, Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce