Annonce
Udland

Ung kvinde er frikendt for drab på dødfødt barn i El Salvador

Jose Cabezas/Reuters
Evelyn Hernandez fik 30 års fængsel, efter at hun som 18-årig fødte et dødfødt barn. Mandag blev hun frikendt.

En 21-årig drabsdømt kvinde fra El Salvador er blevet frikendt i en sag, der har tiltrukket sig stor international opmærksomhed.

Kvinden, der hedder Evelyn Hernandez, fødte som 18-årig et dødfødt barn.

Det blev hun straffet for med 30 års fængsel af en salvadoransk domstol, der mente, at hun selv havde fremprovokeret aborten.

Mandag besluttede en domstol i landet dog at frikende Hernandez.

Hernandez var blevet gravid, efter at være blevet voldtaget af et bandemedlem, men var ikke klar over sin graviditet før kort før fødslen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I februar besluttede El Salvadors højesteret, at Hernandez skulle løslades, og at sagen skulle gå om. Årsagen var, at den oprindelige dom var baseret på fordomme og mangelfuld bevisførelse.

- Tak Gud, retfærdigheden er sket fyldest, sagde en rørt Hernandez efter mandagens afgørelse til fremmødte uden for retssalen.

Det mellemamerikanske, konservative land El Salvador har yderst strenge regler for abort. Uanset omstændighederne er det forbudt at få en abort, og det straffes med mellem to og otte års fængsel. Det skriver britiske BBC.

I mange tilfælde, heriblandt i Hernandez' tilfælde, bliver kvinderne dog dømt for drab. Det giver mindst 30 års fængsel.

Sagen mod Evelyn Hernandez har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere menneskerettighedsgrupper. Heriblandt Amnesty International.

- Det er en rungende sejr for kvinders rettigheder i El Salvador, siger Erika Guevara-Rosas, direktør for Amnesty International i de amerikanske lande.

Omkring 147 salvadoranske kvinder er blevet idømt op til 40 års fængsel i lignende sager mellem 2000 og 2014. Det oplyser en lokal menneskerettighedsgruppe ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gruppen håber at genåbne mindst 16 sager.

I den genoptagne sag mod 21-årige Evelyn Hernandez havde anklagerne anmodet om en dom på 40 års fængsel.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];